onsdag den 23. maj 2012

Kaffe, kildevand og Ibuprofen.

Ovenstående er hvad menuen har stået på i dag. (Hvis man ser bort fra (sund) morgenmad og frokost).
Har en knaldende hovedpine. Fik massage på job, så måske det er pga. det? Kunne tænkes.
Var ellers en lækker massage. Det kan han godt finde ud af. Til gengæld burde han tage strømper på, når han skal give massage. For mellem os, så var det ikke videre lækkert at ligge med hovedet presset i hul i briks, og have frit udsyn til bare fødder. Med lakrids under neglene.

Men jeg er også sart, når det kommer til fødder og tilhørende negle. Kan knap nok holde ud at kigge på mine egne. (Til gengæld tvinger jeg Gråstænkt til at massere dem.) Kønne er de ikke. Ligner egentlig mest af alt Anna og Lottes hånd.
Fatter virkelig ikke dem der ganske frivilligt tager arbejde som fodterapeut. Eew. At forestille sig at der glider en parmesanhæl frem fra sokkerne, og at man bliver nødt til at file og flå flager af. Og fjerne snask fra neglene. Og ordne ligtorne. Jamen, jeg magter ikke engang tanken.

Nå, men her sidder jeg med hovedpine. Og forsøger at glemme alt om den fabelagtige brownie, der står ude i køleskabet. Men hvis trangen bliver for stor, så hiver jeg blot op i nederdelen, mens jeg sidder på stolen. For synet af mine alt for bløde lår, som flyder ud på stolen, giver mig ikke just lyst til at gnøfle kalorier i mig.
Den virker hver gang. På nær om fredagen. Og fuck hvad jeg har skrevet om at droppe Happy Friday.

JEG-GØR-DET-IKKE!

For hvis jeg dropper den og fuldstændig forsager alt der er sødt og godt, så kommer jeg til at ligne Marianne Jelved. Totalt opgivende og med livløse øjne.



Og har jo ligesom allerede tabt mig over 40 pakker stegemargarine, selv om jeg har fejret Happy Friday trofast.

Nå, dagens andet indlæg. Jeg har leget inde på taaz.com, og forsøgt at skabe nedenstående:
In a perfect world:
Hvem der dog bare havde fløjlsblød ensartet hud. Har godt nok givet mig selv lyst hår, selv om jeg er glad for at være rødhætte. Men tog hensyn til barnet i mig, der brændende ønskede sig at have hår som Lucy fra "Dallas".

In a cruel world:
Min personlige udgave af ugennembagte trunter, som en klovn har kastet op på, i deres ansigt. Fatter ikke hvorfor så mange mænd finder überdreven foundation/læderhud, blå pandaøjne og læber med samme farve som en melorm, tiltrækkende.
Men dem om det. Jeg dømmer bare.

In a real world:
Kræver vist ingen forklaring. Blev der sagt.