Ja...hej og velkommen til . (Hvem er det jeg forsøger at narre? Der er jo ingen der læser dette blogindlæg. Og da slet ikke på nuværende tidspunkt.)
Hvorfor har jeg valgt en blog? Jo...jeg elsker at skrive. For mig er det en ventil, hvor jeg kan få afløb for mine følelser. Alle mine følelser.
Jeg har altid brugt at skrive mine følelser ud. Eller at bruge musikken til at få sat følelser på plads eller til at sætte ord på. (Ikke min egen musik. Gud forbyde det.)
Det er lidt svært at oprette en blog efter stormvejret om Bitterfissen. Personligt elsker jeg hende. Hun er den ucensurede udgave af mig. Skriver det jeg tænker.
Så da hun satte ord på mine tanker om Medina, var jeg solgt. Kærlighed ved første blik.
Men for at vende tilbage: Det er lidt svært at oprette sig som blogger, når man selv har en bitter side i personligheden. For der skal nok være mange der bliver udråbt som efterabere (skønt ord).
Og lad mig lige slå fast: Jeg forsøger ikke at være andre end mig selv. Jeg er vild med Bitterfissen, men jeg forsøger ikke at være hende. (Det tør jeg ikke og så skarp er jeg ikke). Jeg skriver som jeg altid har gjort. Som mig selv.
Så velkommen til mit liv. Det er roligt, turbulent, rodet, ordentlig og vidunderligt på samme tid.