torsdag den 14. august 2014

Hudafskrabninger i maven

Well, sådan føles det. Som om nogen har taget en tur med en rystepudser og sandpapir korn 120 inde i min mave. Velkommen til elendigheden. Der er ikke sparet på noget.

Antal det-er-bare-så-synd-for-mig-tudeture:
Tre. Plus det løse.

Antal indtag af syreneutraliserende tyggetabletter:
Overdosis.

Effekt:
Nærmest ikke til stede.

Samvittighed over at melde mig syg:
Sort. Men for fanden...kan jo ligesom ikke lave mad til folk simultant med skideture. Det ved jeg jo godt. Og ble klæder mig ikke ret godt.
Alligevel har jeg den ondeste samvittighed og kan nærmest forestille mig lyden af fyresedlen. Har det bedst med at køre 0 sygedage.

Antal udførte test-dig-selv:
2.
En stress og en depressionstest. Gider ikke rigtig tale om det. Er nok ikke tidspunktet at tage sådanne test, når man ligger og svælger i elendighed, feber og mascaraklatter, der hænger ynkeligt i vipperne, som miniature kokasser.



Antal Netflix-timer.
4. Plus minus. Og hvorfor er det, at hver gang jeg har det sådan, så finder jeg mig selv midt i at se dokumentarprogrammer om terror, krig og katastrofer?
Måske for at søge trøst i, at nogen trods alt har det værre end mig? I hvert fald fandt jeg en af de få dokumentarprogrammer om 9/11, som jeg endnu ikke har set. (Så mange off-dage har jeg åbenbart haft).
Følte dog, at min elendighed var så styg i dag, at det krævede et afsnit af "Auschwitz: Inside the Nazi State".

Hårsituation:
Ligner en der har været til Woodstock festival.

Situationen opsummeret:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar