Et par af tankerne har strejfet mig tidligere og i aftes kom der flere. Og inden nogen stempler mig som værende åndssvag, så tænk lige over dette: Ingen ved hvad der sker, når vi dør. Hvor vi kommer hen. Om vi kommer nogle steder hen. (Jo, vi gør). Og skulle man ikke gå ud fra, at vores ånd ville have vores personlighed?
Så her kommer 11 forskellige varianter af "Ånden i glasset".
Hvis man fik kontakt til en:
1: Ordblind ånd. Ville den der dims så snurre forvirret rundt på brættet og ende med at give flg. besked: "Væm ær det, dær kaller på maj?".
2: En ånd med tourette.
/Er der nogen?/
"Godaften. Og velkommen til det hinsides. Jeg hedder Karsten og jeg døde for 53 år siden...COCKSUCKER!.....PIK!.....KNEP MIG I ØRET!"
3: En ludoman ånd. "Kvit eller dobbelt på, at det næste bogstav bliver A. Er du frisk? Vi satser hele puljen!".
4: En mandchauvinistisk ånd. "Hvad fanden laver du udenfor dit køkken?"
5: En jaloux ånd. "Jeg ved ligesom godt, at du havde kontakt til Tim i aftes. Jeg hørte godt, hvor meget I hyggede jer. Du skal ikke bilde mig ind, at du ikke synes han er en pænere ånd end mig".
6: En kleptoman ånd. (Her bliver der ingen kontakt. Ouijabrættet er pludselig væk).
7: En dement ånd. "Hvem er du så, bette pige? Heidi siger du? Jamen godaften da. Jeg hedder Gerda. Hov, vi to har da vist ikke hilst på hinanden før. Jeg hedder Gerda. Hvad hedder du?"
8: En DF-ånd. "Der er mørkt her. Sort som en negerarmhule. Nogen har stjålet el-pærerne. Jeg vil vædde med det er de krakemutter. De stjæler alt. Lyset, vores arbejde, alt!"
9: En paranoid ånd. "Hvorfor spørger du om der er nogen? Hvem har fortalt dig, at jeg er her? Hvor ved du det fra? Hvad vil du mig?"
10: En narcisstistisk ånd: "Behøver du spørge så bebrejdende, om der er nogen? Jeg har aldrig gjort dig eller nogen noget. Jeg er et godt menneske. Jeg indeholder alle de rigtige værdier. Alle burde faktisk være som mig. Du angriber mig, føler jeg. Du kritiserer mig. Hvorfor? Hvad har jeg gjort, siden jeg fortjener dette? Jeg er uden skyld. Jeg er vennernes ven. Jeg fortjener ikke dette".
11: En sexfikseret ånd. "Åh ja, kan du mærke det? Kan du mærke, hvad din hånd gør ved mig? Mrmm, dimsen bliver hård nu. Rør ved A'et. Kom nu. Gnid på det. Kør i cirkler. Årh ja, det er godt. Kærtegn mit "M". Hårdere. Tryk hånden ned mod pladen. Jarrhh, du er en fræk slem tøs. Hen på stjernen. Stjerne! Stjerne" STJERNE! S......S.......S.....T.....JERNE!"