Motionscyklen gik glimrende.
Crosstraineren ditto.
Balancetingesten knap så godt, men der var gelænder jeg kunne støtte mig til.
Og så var der den der maskine-tingest, hvor man skulle sidde på et sæde og bøje benene op foran og op på en plade, som man skulle skubbe til med benmusklerne, og så kurede sædet tilbage. Og frem. Og tilbage. Og frem. Osv-osv-osv.
Og så gik det lidt galt. Sædet røg helt frem og mine ben bøjede helt op til under min hage. Og så sad jeg der. I min korte nederdel med benene så langt op ad overkroppen, at min røv og trusser var helt blottet og alt for meget ude i det fri. Helt presset sammen på midten.
Men jeg kan da konstatere, at min mave har airbag-effekt...
