lørdag den 22. oktober 2016

Personer, der er mere skræmmende i nattens mulm og mørke, end klovne



Indrømmet; jeg er skide bange for at rende på en af de latterlige klovne, som forpester det hele med deres manglende humor. Ikke fordi jeg har en klovnefobi. Det har jeg ikke. Jeg synes de er noget af det mest u-morsomme og humorforladte, der findes.
Men jeg er bange for at blive gjort bange. Og jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg var ude at gå og sådan en idiot sprang ud foran mig eller stod og gloede gennem mine vinduer.

Men der er andre typer, som jeg ville blive mere bange for at rende på derude i mørket.


- Personer med et hvidt lagen over sig. Det ville være barndommens mareridt, der ville blive virkelig.

- Personer, der var klædt ud som zombier.

- En person med en ishockeymaske på. Hej hej Jason og Friday the 13.

- En person med en "Scream"-maske på.

- En, der var klædt ud som bødlen fra "Slasher".

- Små børn med et stift ondskabsfuldt blik i øjnene.

- En person, der var klædt ud som den der langhårede ting fra "The Grudge".

- Ku Klux udklædte.


Og sidst - men bestemt ikke mindst: Hurtigtløbende dværge.