lørdag den 22. oktober 2016

I øvrigt mener jeg (Noget om samfundet og nyheder)

- At Trump er den der klump ler, som en 4. klasses elev opgav at få til at ligne noget . og som nu desværre er blevet en del af jordens befolkning.

- At når der dukker madlavningskurser op med forsmålet "Lav mad med sæd", så har projekt "Stop madspild", taget overhånd.

- At regeringen værste trolde, ikke ejer nogen som helst forstand på, hvordan det generelle samfund fungerer. Jeg er brækfærdig træt af at høre politikere stå og smil og stråle stolt, mens de til kontanthjælpsdebatten siger: "Så må de flytte i noget billigere".
Mrm, ja - og hvis I nu havde begreb om virkeligheden, ville I vide, at en kontanthjælpsmodtager sgu nok ikke lige har finanserne til en flytning.

- At loftet desværre har været nødvendigt på få områder. (Få! Langt fra alle). Men enlige forsørgere har altså virkelig fået mange penge.
Jeg har selv været kontanthjælpsmodtager. Jeg modtog ikke børnebidrag fra børnenes far. Men havde jeg gjort det, havde jeg intet manglet. Så langt fra. Jeg kender flere kontanthjælpsmodtagere, der har ejet en bil. Og det er måske ikke helt rimeligt.
Problemet er bare, at det her skide loft rammer dem, som virkelig ikke fortjener det og som ikke har mulighed for at ændre på deres situation lige nu og her. (Og jeg skammer mig over at skrive det. For jeg er bestemt ikke fan af Løkke & Co. Men der er altid undtagelser)

- At Tollundmanden burde omdøbes til "The artist formerly known as Footlose" eftersom han efter 2400 års ventetid nu endelig bliver genforenet med sin tå, efter et dødsbo er blevet ryddet og tåen blev fundet i en flettet kurv - formet som en høne. (What the actual fuck?)

Læs her: Tollundmanden aka Footlose


- At Lifewave og Lyoness lugter meget af pyramidespil.

- At nyhedsmedier, der benytter sig af clickbait, ikke er deres stilling værdig. Selvfølgelig sælger overskrifter og selvfølgelig skal der tænkes kreativt for at lokke læsere - men hvis man kun kan skaffe læsere ved at lave overskrifter som: "Du gætter ALDRIG hvad denne pige fandt i sine tusser!", så burde man nok erkende sit nederlag som journalist.


- At det er latterligt grinagtigt, som veganere og ikke-veganere kan skændes. Ikke-veganere skal altid komme med en "tøhø-bacon" vittighed og veganerne mener alle kødspisere er onde mordere.  Pas nu bare jeres eget.


- At mennesker, der vil sætte deres stemme ved Trump, sådan generelt er meget fattige mennesker.

- At det er bizart sært, at der stadig er seere til "Vild med dans".  (På den anden sige; med den YouTube historik jeg har, skal jeg nok bare lade være med at ytre mig alt for højt).