Fandeme skide typisk!
Og jeg gør bare det hele værre for mig selv. For hold nu kæft, hvor har jeg ondt af mig selv. Det har jeg altid, når jeg får influenza, men det er som om det topper denne gang. Jeg har samtaler med mig selv, hvor jeg bekræfter mig selv i, hvor virkelig meget synd, det er for mig. Jeg tuder i frustration over snottet øm næse, manglende søvn pga. hoste og kronisk hovedpine. Ja...selv øjenpine har jeg.
Og som om alt ovenstående ikke er slemt nok, så har jeg været tvunget til at bevæge mig ud for at handle. For Uglen ligger også med samme omgang og Sundhedssøn er hos sin far denne uge. (Hvilket han er slemt glad for. Han var forbi i går ganske kort og min underlæbe begyndte at sitre med det samme jeg så ham - hvorefter det blev afløst af et ondt hosteanfald)
Elendigheden toppede i dag. Jeg sjattissede i bukserne. Så sølle er det blevet. Hosteanfaldet gik helt amok og jeg måtte skifte tøj. Og så tudede jeg igen.
Alt er træls. Alt gør ondt. Mine rygmuskler kan ikke klare mere hoste. Det er så pisse synd for mig.
