tirsdag den 21. juni 2016

Der er ikke grænser for folks orale liderlighed...

når de virkelig gerne vil vinde en konkurrence på Facebook.

I dag er der en slankepige der har sat en pakke på højkant og eneste betingelse for at være med i konkurrencen  er at like opslaget eller kommentere. (Som i: Uhh ja tak, slankepige! Den gider jeg godt vinde" eller noget i den stil stil).

Men nej. Folk kan ikke stoppe der. Lige pludselig bliver de grebet af en overvældende trang til at udbasunere deres inderste i detaljer.


Denne pakke vil være helt perfekt hjemme ved os 😊 efter min kæreste har fået nyresvigt og kommet i dialyse 👎 har han skåret drastisk ned på alle animalske madvare, for at ha de mest optimale protein tal inden kommende nyretranslation 😊 så denne pakke vil være helt perfekt ind i vores hverdag og måske gerne det vil nemmere med nye "mad ideer " 😊


 Ville vildt gerne vinde ville være en god forkælelse i en meget stram hverdag pga min stress og kampe for mine tøser hverdag.


 jeg vil super gerne vinde,da min datter og jeg har talt meget om at spise minimalt kød. Plus jeg SKAL leve sundt nu,da jeg lige har fået konstateret alt alt for højt blodtryk 😔efter en periode med stress pga en stor tragedie i familien. Så skal gøre noget ved mit helbred- vil jo gerne blive en gammel kone

Jeg krydser fingre for mig selv 😃🙏🏼🍀 
Jeg skal opereres i min hofte for fjerde (!!!) gang på fire år på tirsdag, så jeg kunne godt bruge nogle lækre og sunde snacks til min recovery!

Jeg vil vildt gerne leve sundere, men pengene er små grundet at jeg er på førtidspension....

Ville så gerne prøve at vinde for engangs skyld ville være så taknemmelig da det er ret stramt for tiden med økonomien og helbred men lever sundt 


 Jeg vil meget gerne vinde og prøve det, da jeg har nogle maveproblemer 


kunne være nice at vinde det til min Mor som har været der for mig lige siden da jeg blev født. har hun altid passet på mig og mine 3 søskende hun fortjener at vinde det hun elsker Sun lolly is og chokolade det elsker hun også. Jeg er taknemlig for alle de ting min Mor har gjort for mig og familien. hun har altid holdt hvad hun har lovet. Og det er skønt at se at hun kæmper for at holde vores skønne familie sammen. elsker min Mor rigtigt højt


Og sådan bliver det ved og ved i en uendelighed. Kald mig gerne en krampe, men jeg fatter fandeme ikke, at folk vender vrangen sådan ud på sig selv  - blot for at vinde en præmie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar