onsdag den 13. april 2016

Okay...singletanker

Det er ganske vist. To af mine næreste veninder er smaskforelskede. Og det er så åndssvagt skønt for dem. Kærlighed er lækkert og der skulle være lidt mere af det i denne verden - sådan generelt.
Og så kommer det obligatoriske "men", som ikke betyder, at jeg har forbehold ved at glæde mig på andres vegne. Det bette "men" opstår kun rettet mod mig selv. Jeg bliver simpelthen periodevis ramt af den der lede ondskabsfulde invaliderende følelse af "Jeg finder aldrig en mand" og det er træls. Virkelig træls.

Det mest åndssvage er at jeg jo næsten ikke engang søger. Så det svarer jo lidt til at brokke sig over, at man aldriog vinder i Lotto - når man ikke køber en kupon. Men derfor tillader jeg nu stadig mig selv at brokke mig.
Men noget der kan pisse mig af godt og grundigt er når nogen så mener det er deres ret at analysere mig. Specielt mænd, som jeg altså ikke passer sammen med og som jeg ikke kan eller vil scores af.

"Hvad er der galt med dig? Hvorfor er du så tillukket? Du lukker jo aldrig nogen ind i dit inderste. Hvorfor? Du er sgu da selv skyld i du er single, når du er så kold".

Sådan lød den seneste svada jeg fik afleveret direkte op i ansigtet af en mand. Og det gør mig virkelig arrig. Gennemført arrig. Hvad fanden er det for en gang fis at lukke ud? Skal man virkelig bare sidde og tage imod sådan en fornærmet analyse fra en mand? Uden at forsvare sig? Uden at blive vred?

Nej!

Jeg har sgu da også prøvet at være vild med en mand, som afviste mig. Det er en del af livet. Men jeg gik da ikke i gang med at svine hans personlighed til fordi han ikke var interesseret. Hvor selvfedt ville det lige være?
"Nåerh, men når du ikke vil have mig som partner, så må der KLART være noget galt med dig".

Nej, vel?


At finde den helt rigtige, handler om mange ting. Men de to vigtigste er: Kemi og præferencer. Og hvis det ikke spiller, så er det da totalt tidsspilde at indlede noget.

Og gu' fanden vil jeg da gerne have en mand, men sgu da ikke for enhver pris. Der SKAL være kemi. Og der skal IKKE være flere af ens vigtigste præferencer, der bliver nedprioriteret.
Og nej, her taler jeg ikke om: "Ej mand, totalt kikset. Han havde sokker i sandalerne og hans arbejde er kun ufaglært".

Men det nytter ikke at gå på kompromis med ens mavefornemmelse. Kemi er ikke noget man kan tilegne sig gennem tiden. Den skal altså være til stede. Ikke nødvendigvis i form af "kærlighed ved første blik" - hvilket jeg ikke tror på findes - men tiltrækning og en nysgerrig sult efter at vide mere ER nødvendigt.
Og det er da enormt smigrende og dejligt, når nogen er interesserede i ens personlighed. Men det er direkte uforskammet at takle et afslag ved at levere en analytisk sviner om ens personlighed.


Gu' fanden er jeg ikke en kold bitch. Gu' fanden kan jeg lukke folk ind i mit liv. Men jeg lukker ikke hvem som helst ind. Og det er edderdælme en menneskeret. Og jeg er ikke en skid tillukket og utilnærmelig bare fordi jeg tror på mig selv og mine krav til en fremtidig partner og fordi jeg altså ikke ser et match mellem dig og mig. Så op i røven med din personanalyse. Slå dig løs. For du kender mig tydeligvis ikke. Og det kommer du slet ikke til efter sådan en gang autodidakt psykologfis. Hvad fanden bilder du dig egentlig ind? Det er da pænt ucharmerende.


Arhh! Det lettede! Og ovenstående havde jeg lyst til at sige, da jeg fik leveret svadaen. I stedet blev jeg paf.  Men bedre sent end aldrig. Det er ikke nogen der skal urinere på mig som menneske.   Det kan fandeme godt være, at mit selvværd er i kronisk koma, men det betyder ikke jeg finder mig i sådan noget.


Nobody puts Hætte in the corner. Og hvis jeg overhovedet skal derind, så bestemmer jeg det selv!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar