tirsdag den 8. marts 2016

Argh, men skrid dog med dig, din lortedag!

Det startede allerede i nat. Vågnede flere gange ved at jeg hundefrøs. (Opdagede da jeg stod op, at jeg havde glemt at tænde for radiatoren). Vågnede lige så mange gange med hovedpine.
Trykkede næsten mobilen i smadder, da jeg gud ved hvor mange gange, trykkede på snooze. Og så var stemningen ligesom lagt fra morgenstunden.

Skrid verden, jeg hader dig.

Kaffen hjalp ikke en skid. Radioen havde gæstestjerne af en Paradise Hotel-dims, hvilket jeg egentlig normalt blot ville trække på skuldrene over og tænke: "Hvorfor gider de? Det interesserer jo ingen", hvorefter jeg bare ville slukke radioen og så ville livet gå videre.
Bare ikke i morges. Der kunne jeg mærke en besynderlig irritation over at skulle høre om et af de mest latterlige realityprogrammer ever -  og så lige fra morgenen. "Folk ssskal bare springe ud i det. Det er en oplevelze".
Og så skiftede jeg til P3. Der er fandeme grænser for hvad man vil byde sig selv. Jeg ser jo heller ikke DK4, når jeg tænder tv 'et.

Og derfra gik det bare ned ad bakke. For selvfølgelig er verden indrettet sådan, at når én ting går galt, beslutter resten af korthuset sig for at skride sammen, som var det World Trade Center.

En kollega var syg i dag. På det mest værst tænkelige tidspunkt. Og nej, jeg bebrejder hende sgu intet. Man vælger ligsom ikke selv, hvornår man vil nedlægges af virus. Men er det ikke bare typisk, at tingene altid skal falde så uheldigt sammen? Det startede som en lortemorgen og blev bare toppet med endnu mere lort, fordi det lige betød en del ekstra arbejde og pænt meget travlhed.
Og havde min morgen nu startet normalt, ville jeg bare havde tænkt: "Okay; det er noget pis, men det klarer vi. Det bliver ikke bedre eller lettere af at du bitcher sådan".
Men når mit humør i forvejen var selvmordstruet, så blev det i stedet til en tanke, der lød i stil med denne:

".....fandeme.....@£¤&/8"`#/€!!....garhhhh.....ludertirsdag.....@½"#¤%&/8@£9@£$*?!!"

Og så var der en pakke i postkassen. Fra eBay. Og jeg kan bare konkludere, at jeg fandeme aldirg nogensinde mere køber Hong Kong lortetøj. Hvad sker der for deres måleskemaer? Jeg målte mig grundigt og bestilte med vilje størrelsen større for at være sikker. Og så kommer der en blazer ind ad døren (eller postkassen...hvilket burde sige mig en del, at den kan komme igennem sprækken), som mest af alt ligner en bh med ærmer. For helvede! Hvad sker der for de Hong Kong kvinder? De er sgu da ikke bygget normalt.


Men nu er jeg hjemme. Og for at undgå at gå i seng med spændingshovedpine og øjenlåg der skuler så meget, at de kan binde mine snørebånd, må jeg hellere proppe vaseline på issen og proppe en ja-hat og finde en liste frem over positive ting.


1: Har trods alt haft glæde og hjælp fra allerskønneste kollega.
2: Malingen til køkkenlåger er ankommet.
3: Porcelænsknopper til køkkenskabe er afsendt.
4: Mine cheesecakes lykkedes.
5: Jeg har kaffe.
6: Og jeg modtager kærlighed og respekt fra de helt rigtige personer i mit liv.
7: Jeg har gode æbler.
8: Om fem timer kan jeg skride i seng og sove fra denne lortedag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar