lørdag den 2. januar 2016

Højdepunkter i stikord

Ja - godt nytår. Forsinket. Men jeg har ærligt talt ikke gidet anstrenge mig for at skrive et indlæg. Det er faktisk grotesk så inaktiv jeg har været de sidste dage. Ferie er godt. Men jeg trænger muligvis til at komme i gang igen. Ret meget.

Højdepunkter fra de sidste dage - inkl. nytårsaften:

- Fejrede nytår med veninde og denne kæreste. Fantastisk aften med fabelagtig mad. Seriøst;

* Jordskokkebisque med plukket krabbekød, æblepuré, syltede skalotteløg, ristede hasselnødder, friske krydderurter, rugbrødscrumble og hasselnøddeolie.

* Beef Wellington
Oksemørbrad pakket i butterdej med lufttørret skinke, trøffel, marksvampe og foie gras, hertil ristede kartofler, rødbeder, store kapers, balsamicoglace, peberbacon, frisk salvie, trøffelsauce og syltede gule beder

* Friskbagt Blåbærmazarin
Lagt på en creme af økologisk cremefraiche og vanilje og anrettet med syltede blåbær, hvid chokolade og rød syre.




Og så vin og drinks i stride strømme. Og besøg fra venindens overbo, som holdt fest med 12 venner. En 20 årig dreng (eller hedder det mand?). Yderst høflig. Og leveringsdygtig i guldkorn - ufrivilligt.

* "Hører I cd'er? Seriøst? I er jo 75 år mentalt!"
* "Nej, vi kan kun tage DR1" - da han blev spurgt, om han kendte TV2. Altså bandet.
* "Min chef kan komme hver 3. måned og pille ved yousee-boksen med en skruetrækker. Så kan du se den store pakke uden at betale for det". 

Takkede pænt nej tak. Er trods alt 40 år med fast arbejde. Men hyggelig fyr. Bestemt. Og skøn aften. Blev ret frisk af gåturen hjem. Fordi et sært anfald af paranoia angreb mig, og derfor blev turen hjem foretaget i raske skridt (hvilket betyder mange skridt, fordi mine ben er så korte) med mange blik over skulderen. Så jeg sluttede nytårsaften af med at ligge og se temmelig dramatisk dokumentarprogramn om 9/11 - temmelig tipsy.



- Havde købt tre pakker kunstige vipper til nytårsaften. Havde en anelse om at det ville blive en udfordring at montere dem, da venstre øje ikke ser så skarpt.
Gik heller ikke så godt. Efter 40 minutters asen, masen og banden, sad jeg tilbage med kun en pakke vipper, lim overalt på øjenlåget og vipper på højre øje, som lignede en kost jeg havde limet på.

Fik til sidst naboen til at komme ind og montere dem. Og lad mig sige: Dét skal jeg øve mig på. Fuck, hvor var det fedt at have så fyldige vipper!



 Derudover er juleferien gået med:

- Hygge.
- Inaktivitet i en grad, som ville udløse rød alarm hos landets sundhedsfreaks.
- Netflix-afhængighed. Har slugt samtlige tilgængelige sæsoner af "Switched at birth" og "Wentworth". Sidstnævnte er faktisk bedre end "Orange is the new black". Og det siger ikke så lidt.
Og nu har jeg abstinenser.

Og selv om jeg (trods alt) trænger til hverdagen igen, har det været så skønt og tiltrængt at geare så langt ned. Har godt kunnet mærke, at stressen havde sat et par lede kløer i mig, så det har faktisk været med yderst god samvittighed, at jeg har haft meldt mig en smule ud af samfundet.



Dagens arghh!:

Skulle ligesom handle lidt. Var nærmest skræmmende at skulle ud i det virkelige liv igen. Og selvfølgelig blev oplevelsen og ydmygelsen komplet.
Havde nærmest tømt Meny for varer. Kunne lige så godt handle ordentligt ind, når jeg nu endelig var kommet ud fra hulen.
Og så blev mit kort afvist. Midt i et overfyldt supermarked. Selvfølgelig gjorde det da det. Og selv om det skyldtes en landsdækkende fejl hos Nets, fik det ikke mine kinder til at blusse mindre. For selv om JEG jo godt vidste, at der ikke manglede penge på min konto, kunne alle mennesker omkring mig jo ikke vide det. Og jeg vil bare vædde så meget med, at de alle har tænkt: "Håårhh! Der er nok en der har overtrukket kortet lidt for meget".
Så jeg kunne pænt stille mine varer om til kassedamen og ind i hendes arbejdsbås, skride ud af butikken med skammen brølende over mig i flerstemmige discorytmer, finde en hæveautomat, hæve penge, komme tilbage i butikken, stille mig i kø blandt så mange kunder, at antallet omtrent var det samme, som indbyggertallet i en forstad til Herning og få kassedamen til at hive mine poser og tasker op på båndet og begynde at pakke dem ud og scanne dem ind igen, fordi der skete en fejl med kasseapparatet, da hun ville scanne bonen ind. Alt sammen imens jeg stod og var lidt for kæk i replikken, fordi jeg forsøgte at dække over skammen og derfor i hvert fald lige ville vise de andre kunder, at jeg tog det hele med godt humør. Hvilket med garanti har lydt lidt for skingert og påtaget.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar