torsdag den 22. oktober 2015

Man åbner vinduet i to minutter...

og ind pisker verdens største klammeste spyflue, som jeg har jagtet rundt uden held. Forpulede lille møgkræ. Den larmer som ind i helvede, summer rundt i ring og jeg hader den! Sådan et reelt indædt had.
Jeg går simpelthen ikke i seng, før det lille svin er dødt.


Har vandret rundt i begge stuer med en sammenrullet avis og ledt efter den lille idiot, som selvfølgelig er krøbet i skjul med det samme jeg rejste mig op. Hvorfor gør det? De har da ved gud ikke en hjerne, som er i stand til at regne ud, at de snart skal dø.

Luderflue!

Ikke ret meget kan gøre mig så irriteret, som lyden af sådan en summen. Har taget mig selv i at gå og snakke til den gennem sammenbidte tænder med trusler, som næsten skræmmer mig selv.
Og nu ligger jeg på sofaen og lader som om jeg har glemt alt om den. Med avisen ved siden af mig.



Dagens gode gerning:
Gav TDC topkarakter, da jeg fik en sms med brugerundersøgelse. Kunne jo ligesom ikke gøre andet - deres tålmodighedmed mig taget i betragtning.

Dagens nedtur:
Lå og så Danmarks Næste Topmodel og kom til at lægge mærke til en af modeltrunternes bagdel. Har sjældent set noget så lille. Hele hendes røv var på størrelse med min venstre balle.

Dagens hade-tv-kendis:
Pernille fra "Den store bagedyst". Hvad fanden sker der for, at hun stadig er med i konkurrencen? Hva'?
Ej, men det giver jo ingen mening. Alle hendes kager ligner jo noget hun har dekoreret efter at have bundet to flasker vodka og slugt noget LDS. Det er jo en gang makværk, som mest af alt ligner noget der er eksploderet i ovnen. Og den der fondant-bil hun lavede, burde jo virkelig bare få klippet pladerne på stedet.



(Screenshot fra YouTube)






Og så var der hendes fiskekage, som ud over at være grotesk grim også havde læber, som mest af alt minder om et japansk blowjobssexlegetøj til mænd...






Så var der hendes Woodstock-kage, som kunne ligne noget Cirkus Benneweis har kastet op/et modellervoksprojekt i børnehaven...





Og endelig hendes "Hold da op, den kalv er da vist lactose intolerant. Sikke den har skidt og hov...det var jo den der åd af min rosenbusk"-kage.





Jamen altså, beklager meget. Hun er sikkert et skide sødt menneske. Og hendes kager smager med garanti også fortryllende. Det tvivler jeg faktisk slet ikke på. Men konkurrencen hedder "Den store bagedyst". Hvordan hulen kan hun komme i finalen med sådan noget makværk rent visuelt?


"Nåårh ja, Hætte - hvis du kan gøre det bedre selv, hvorfor melder du dig så ikke bare til konkurrencen?"

Åhr, klap dog i. For det første kan jeg med garanti servere noget, som behager øjet mere. For det andet ville jeg være verdens dårligste deltager. Jeg ville ryge ned med stress, inden vi overhovedet var færdig med castningen. For det tredje har ingen godt af at se mig på 50". Og for det fjerde stiller jeg slet ikke op, for der er kæmpe forskel på at bage på sit arbejde og derhjemme og så foran snurrende kameaer. Desuden arbejder jeg aldrig med fondant, fordi mine Anna & Lotte hænder ikke kan håndtere det og fordi det smager ad helvede til og ødelægger hele kagen.


Derfor.