onsdag den 1. juli 2015

Postbudet ringer altid to gange

...men det er ikke ensbetydende med, at sommerferieramte teenagere reager synderligt på det. Der kan være så meget, der spiller ind. Som f.eks. lange bade, telefonsamtaler, der ikke lader sig afbryde eller kæmpe gorker/uhyrer i WOW, som skal bekæmpes.

Og jeg venter altså på en pakke! Som er vigtig! Skal ligesom bruge kjolen til fest på lørdag. Og trusserne. Og bh'en. Og hårsmykket.

Så jeg har clearet den med overboen og har skrevet en seddel til postbuddet, hvor jeg forklarer evt. udfald fra teenagere og hvor vigtigt det er at jeg får pakken og ikke skal traske ned i Kvickly i 39 graders varme på fredag for at hente den. Og så bliver den hængt på døren i morgen tidlig, når jeg tager på arbejde.
Håber det hjælper. Har trods alt kaldt postbudet en skat og det hele. Og faktisk krydret det med en smiley. (Jeg har så meget taget skade af den Singlegruppe. For satan, hvor kan jeg ikke tage et opslag seriøst, når det er mere gult end sort.)

Nå...

Men jeg er skredet i seng. Har været ret meget ude i dag og nydt vejret. Det er med at nyde det, inden den store fede gåsedunsdyne bliver sænket over landet og efterlader det i en kvalmende svedig tyk ikke-åndbar masse, som får mine bryster til at svede så meget, at bh'en nærmest danner to mindre soppebassiner.

Og nu tæller jeg ned til ferie. Det er meget muligt, at det bliver den vildeste spareferie nogensinde pga. stadig afventende status med feriepenge. Men jeg har stadig ferie. Jeg kan sove længe. Jeg kan tulle rundt i trusser og t-shirt til middag. (Eller længere).
Jeg kan hygge med teenagerne, familien, mig selv og mine venner og veninder. Ser frem til det hele. Mest masser af kvalitetstid med teenagerne. Men jeg glæder mig nu også til en uge helt alene, hvor børnenes far hygger med dem begge og hvor jeg kan få indhentet en masse kølig rosévin sammen med andre voksne.

Har svedt så meget på jobbet i dag, at jeg overvejede at kyle en isterningepose ned i hver gummitræsko. Og med lidende øjne og glinsende krop har jeg tigget pedellen om at gå i kælderen og lede efter ventilatorer.
Har til gengæld lavet verdens bedste jordbærtærte. Til nogle socialdemokrater og deres møde. Selvfølgelig skulle de have jordbær. Intet mindre.
Men havde det nu været enhedslisten, skulle det have været jordbær, der er plukket af dværge ved fuldmåne - vasket i morgendug, belagt med guld og serveret i en sprød tærtebund, der er æltet af alfer - i selskab med ædelmarcipan og chokolade, der er fremstillet af HKH Margrethe.

Og havde det været Venstre, havde jeg nok bevæget mig ud i en gang hindbærfromage af frosne ikke-varmebehandlede hindbær.

#Eatshit  #SåerdetpåtøndenLøkke #Karma

Tog et stykke jordbærtærte med hjem til Uglen. Ikke til mig selv. Er standhaftig og æder stadig masser af kaloriefattig melon og tisser sådan ca. 29 liter om dagen. Tog dog mig selv i at sidde og nidstirre hende med et lidt for psykotisk madglad blik, som vel sagtens kan sammenlignes med det blik Pia Kjærsgaard har, når hun ser en grænsebom.




Aftenens debat i Singlegruppen: Hvornår er det passende at lade børnene møde ens kæreste?

Op til flere svarer: "Du kan bare sige til børnene, at det er en ven". Og der må jeg sgu stille mig lidt ambivalent. For come on; vi ved sgu da alle, hvor sindssyg man bliver som nyforelsket. Hele ens kropssprog skriger "Tag mig - tag mig nu, din tyr!" Man får en ekstra sød stemme, fordi nu skal man da i hvert fald vise den nye kæreste, hvor god en mor man er. Barnet undrer sig over mors hidtil usete kæmpe tålmodighed. Mor sidder og fnisesmiler og nuldrer et par hårlokker på sig selv.

Det er da glimrende, hvis man kan spille skuespil  Men det er da helt sikkert, at jeg i hvert fald ville opføre mig mærkbart anderledes, hvis det ikke var en kæreste, men en helt almindelig "jeg skal ikke gnide mig nøgen op ad dig og dit erigerede lem, så snart børnene sover. Vi er kun venner"-ven.

Nu er det ikke så aktuelt for mig. Mine børn er så store, at jeg bare ville være ærlig. "Okay...I aften kommer der en mand. Det er en jeg har datet et stykke tid og rigtig godt kan lide. Gider I ikke lade være med at skændes i aften? Bare i aften".
Ikke dermed sagt, at jeg ville hive en mand hjem til dem efter 2. date. Men de er så store, at de nok godt er ret meget klar over, at deres mor nok ikke er single til hun bliver 51 år.

Det håber jeg sgu da ikke jeg er? Gider sgu da ikke være hende den nye Jytte Abildstrøm, som fodrer hele nabolagets katte og som altid er hjemme lørdag aften og derfor uden problemer kan hente familie og venner i sin lille semi-ramponerede VW Polo midt om natten - på trods af udtalt natteblindhed.

Men altså...når man kigger i Singlegruppen bliver jeg også bare bekræftet i, at jeg i hvert fald ikke har skide travlt.
Jeg savner pisse meget de der kram, som kun en kæreste kan give. Det skammer jeg mig ikke over at indrømme.
Jeg savner kys i panden, inderlige kys på munden, et klask i røven, sex, nus i nakken, en brystkasse af kravle ind i, en doven sofasøndag liggende i ske og med e-numre i en skål indenfor rækkevidde og Netflix på skærmen. Jeg savner hånd i hånd. Jeg savner at møde hans blik og få et smil, som siger pisse meget mere end ord.
Men jeg savner det ikke sådan meget, at jeg bare går på kompromis med hvad som helst. Jeg har det dejligt alene. Uden pis. Og en kæreste ville være en lækker bonus. Men det skal føles rigtigt i hjertet. Gu' skal det så. Det skylder man sig selv.

Og hvem ved? De utåelige siger jo, at "det kommer du miiiindst venter det". (Det er altid dem i fast forhold der fyrer den af. Og så dem, der ser lige lidt for meget Dr. Phil).
Og det kan da være jeg er heldig så? Måske venter der mig en hyggelig date med en mørkhåret mand med gode underarme? Eller at en mand i Føtex spotter mit svedglinsende ansigt og tænker: "Hende dér...hun ser garanteret sød ud, når temperaturen daler til 15 grader udenfor".

Det kunne da ske. Mærkeligere ting er sket. Som f.eks. Dansk Folkepartis fremgang.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar