torsdag den 11. juni 2015

Dagens sindsoprivende update - Live fra Hættehytten

Nogle gange:
Fatter jeg egentlig ikke, hvorfor jeg bliver ved med at have bloggen. Men...nu er den blevet til mit barn. Og mit fristed.
Er blevet spurgt, om jeg ikke vil have annnoncer og reklamer på siden, men nej. Dette er jo bare min ventil. Hvis jeg ikke kunne lukke luft og tanker ud herinde, ville jeg da eksplodere.

Skal fremover aldrig: (Og jeg mener aldrig!)
Hoste på terrandaen. Har åbenbart nået den alder, hvor jeg prutter samtidig. Ufrivilligt.

Sundhedssøn:
Har fået kontrakten. Og dermed klart svar på hvad han får i løn. Brutto. Og jeg er en dør til skat. Har ikke passet min selvangivelse i mange år.
Så jeg lovede ham at ringe til SKAT og få styr på hovedkort kontra frikort. Efter 11 minutters ventetid med træls musik, hjalp en sød kvinde mig med at få styr på det, Alles gut. Lige indtil Joachim Von And kom hjem. Jeg havde ikke spurgt om det hele. (Hvornår fanden lærte den dreng så meget om skat? Sgu da pinligt at han skulle lære mig om visse ting).
Så jeg måtte pænt ringe op igen, så han blandt andet kunne få at vide, hvad han sådan cirka ville få udbetalt.
Var totalt hjælpeløs i telefonen og endte med at få udførlig undervisning fra sød SKAT-dame. Meget pædagogisk. Meget overbærende. Meget pinligt, når man snart er 40 år.
Følte ligesom, at jeg blev nødt til at kompensere for min manglende viden og fik midt i samtalen spontant fyret af, at "jeg både brugte hovedkort og bikort".
Warum? Hvorfor gør jeg sådan noget? Det giver jo ingen mening what so ever.

Under hele samtalen gik Sundhedssøn frem og tilbage på stuegulvet og lyttede med hånden under hagen og hviskede stikord til det jeg skulle spørge om og rettede mig, når jeg gjorde det på den forkerte måde.  Føltes som om jeg sad i vidneskranken og havde en anklager foran mig.


Men så er det jo heldigt:
At jeg har andre talenter.

Dagens optur:
Jeg havde et møde med en leverandør. Åh, gud han var lækker. Det var helt åndssvagt. Og han var sjov. Og klog. Og pææææææn!

Dagens nedtur:
Han havde ring på højre pegefinger. (Er sikkert gift med en naturlig smuk kvinde med spinkel knoglebygning og korngult hår. Vil jeg vædde med).

Glæder mig til:
Firmafest til august. Weee! Overnatning på hotel und alles! Vil ikke blive stangvissen. Vil gerne fremstå som en moden kvinde, der godt kan styre sin brandert, Afdelingerne fra Randers og Horsens kommer ligesom med.
Ender sikkert plørefuld og overbevist om, at jeg faktisk næsten synger som Whitney Houston.

Er faktisk:
Pisseglad for mit arbejde!

Apropos Sundhedssøns kommende indtjening:
Så er Uglen glad på hans vegne. Og hvor han regner alt ud i besparelser, renter og massiv opsparing, regner hun hans løn ud i McFlurry.

Hvis jeg selv skal sige det:
Så er jeg pisse god til at bage brownies. De er sprøde på toppen og fedtede og lidt seje indeni. Mrm! Bagte til kollegerne i dag. Syntes de skulle have lidt ekstra til de to fabelagtige is jeg lavede. (Ja, jeg praler. Det er sådan en ting vi gør i den branche. Man hører sgu aldrig en elektriker stå og sige: "Hold nu kæft! Har I lige set hvor flot jeg har monteret den stikkontakt? Hva'?")




4 kommentarer:

  1. Man smækker da ikke bare sådan et billede op uden en opskrift! (Og hej for øvrigt ;o))

    Kh Lene

    SvarSlet
  2. Ikke en gang bare et lille udsnit af opskriften, så kan jeg selv gætte mig til resten....Nej...?

    SvarSlet
    Svar
    1. .Arghh, jeg glemmer alting.

      Ørhmm...180 gram chokolade - 180 gram smør smeltes i en gryde.
      Pisk tre æg med 70 gram sukker, 80 gram farin og kornene fra en stang vanille. Længe.
      Hæld chokolade/smørblandingen i. Røre røre. Rør 100 gram mel i.

      Bages ved 10 grader til overfladen bliver blank og krakkelerer lidt. omkring 15-20 min ;)

      Slet
  3. Tak - det var sødt af dig (og så med fødselsdag og alting). Den skal nok blive bagt! Håber det samme gælder dig, til din fest ;o*)

    SvarSlet