Så var jeg ellers glad...Pakke ankommet fra Kina (eller var det Hong Kong? Same same). To stk. lækre florlette sommerkjoler/tunika med kig til fregnede skuldre og ryg var ankommet til den lokale swipboks.
Havde med vilje bestilt dem i en ekstra stor størrelse, så jeg rigtig kunne blive en boho-hippie-hætte i flagrende stof.
Undrede mig godt nok over størrelsen på pakken, som var mistænkelig lille. Men slog det hen med at de der kinesere jo nok er vant til at folde og presse tøj.
Jamen for helvede...
Blodomløbet stoppede jo i mine arme og fingre, da jeg fik den presset over kroppen. Og bred halsusskæring, som ifølge billedet skulle hænge løst over skuldrene, sad nærmest som en rullekrave om halsen. Og så var der overarmene. De har ikke været så faste, siden 1987. Til gengæld havde de deller, fordi stoffet pressede fedt og overskudshud i alle retninger.
Og nej, jeg havde ikke bestilt et lille nummer. Faktisk havde jeg bestilt samme størrelse, som en anden kjole, der kom ind ad døren i sidste uge. Og den er rigelig stor. Så stor, at jeg skammede mig over at vise så meget hud til samtale med chefen. Skal jo lige vænne mig til ny chef og ny jargon.
Her flirter man ikke. (Men man har det fandeme hyggeligt!) Havde det været mit gamle job, kunne jeg måske have overvejet en push-up bh og et ekstra drøn med parfumeflasken. Men nej, ikke nu. Ny chef, ny jargon, bryster holdt i privaten.
Lorte Kina-land. Det er fandeme ikke normalt, det der.
Nå...men ellers går det vel fint.
- Havde fantastisk aften i går med min yndlings-hankønsven. Kæft, han er dejlig! Elsker at være sammen med ham. Alle mænd burde være som ham. Helt seriøst.
- Sundhedssøn har fået læreplads i byens bedste biks indenfor branchen. (Og han er of course allerede i gang med at tælle de penge han kommer til at tjene). Som han sagde: "Så har du en ung fuldtidsansat mand i huset, mor".
Ej men slap nu af, han er dejlig!
- Kæmper stadig med bivirkninger af magnesia-piller. Føles som at have en af de der små sataner der fiser rund i cirkler på jorden nytårsaften oppe i...ja...lad os kalde en skovl for en skovl; røven.
- Og så har jeg et seriøst problem med bananer. Når jeg skal købe dem, Kommer aldrig hjem med det planlagte antal, fordi jeg nægter at skille en klase ad. (Det gør man bare ikke. Sgu da synd for dem der bliver valgt fra). Men så får jeg ondt af alle de løse bananer der ligger alene, som andre mennesker har flået fra deres bananfamilieklase. Så de kommer også med hjem. Eller også samler jeg dem sammen og ligger dem i en bunke, så de kan varme hinanden.
Der er noget galt med mig,
