torsdag den 15. januar 2015

Ved I hvad?

Jeg har sådan set weekend nu.






Ligger i sengen med 3x Baldrian i maven og et håb om at få en uforstyrret nattesøvn.

Er fandeme sådan set ved at være grusomt træt af, at søvnmønster minder om dengang man havde et spædbarn, der vågnede hver anden time. Og er endnu mere træt af, at krop ikke kan finde ud af, at den godt må drosle lidt (meget) ned på stresshormonerne igen.

Ved sgu ikke hvad jeg havde forventet? At det gik over fra dag til dag?

Ja...

Det havde jeg jo egentlig nok?


Og sådan kan man så føre sig selv bag lyset.


Men men men, det går jo i sig selv igen. Så må jeg bare lære at se det underholdende i mine drømme, som alle handler om, at jeg har travlt på den ene eller den anden måde.

I nat skulle jeg så køre til lufthavnen med nogle passagerer. Som ikke var i bilen.
Hele turen satte hornet sig fast og dem jeg skulle køre bagefter for at finde vej, kørte fra mig. Og så fræsede jeg ellers rundt med hornet ufrivilligt i bund med hovedpine og tårer i øjnene, fordi jeg kunne se på uret i bilen, at jeg virkelig havde travlt.
Drømmen endte med, at jeg tog den på alle fire dæk op af rulletrapperne og ud til gaten, som mindede om en togperron. Og så vågnede jeg med et sæt og med forhøjet vandstand i øjnene.

Ej, men det er jo sygt.


Nå...

Aber genug davon...eller noget.


Der er også gode ting. (Men pessimisten i mig vil bare stå forrest i køen). Jeg har fået kontrakten i dag. Og kan ligefrem se, at jeg får lidt mere ind på kontoen.
Men det bedste er folks søde imødekommenhed. Alle er simpelthen så søde og venlige. Og jeg har det godt. (Nu har jeg også efterhånden fundet ud af, hvor tingene står).  Og så skal jeg pludselig vænne mig til, at der ikke er noget der hedder weekendarbejde.

Jamen altså - jeg ser ingen grund til at klage. Kan tilmed gå i motionscenter, hvis trangen mod al forventning skulle komme over mig. (Det kunne faktisk godt ske). Bare aldrig mere på løbebånd. Har stadig traumer over dengang, hvor jeg pressede fingeren ned på "ned i hastighed" knappen, men hvor jeg tog fejl, og i stedet fik båndet til at løbe løbsk. Aldrig tidligere har mine små fede ben bevæget sig så hurtigt.


Og nu vil jeg sove. Ser frem til en weekend i selskab med dejlige mennesker. Og til at  - forhåbentlig - sove længe.