tirsdag den 4. november 2014

Kaoshætte

Det er simpelthen imponerende, at jeg er havnet i et job inden for køkkenbranchen, når man tænker på mit forhold til mel.
Jeg KAN ikke omgåes det, uden at ligne en der har stået ved siden af en eksploderende meltønde. Aner ikke hvad fanden der går galt, men er en omvandrende joke. På den søde måde, of course.

Men vi har et begreb på jobbet der hedder: "At lave en Rødhætte". Hvilket omskrevet betyder: Indhyl dig selv i mel og tøm halvdelen af melposen på gulv og borde.
I dag gik det så ret galt. Bryster havnede nede i røreskålen på Mr. Kenwood. Altså - ikke blottede eller noget. Men fik dyppet overkroppen ned i melbjerget. Og i befippelse over kommentarer fra 2 stk. hankokke, fik jeg startet maskinen på fulde omdrejninger, før jeg fik presset krogen ned i skålen og låst lortet, hvilket betød at et inferfo af dejklumper og mel, stod om ørene på mig.


Som udråbstegn efter et hårdtslående argument, rosinen i pølseenden og som toppen af kransekagen, blev infernoet foreviget på bossens mobil.


Det bliver en god julefrokost. Jeg overvejer om jeg skal gentage succesen med at drikke mig så meget og hurtigt i hegnet, at jeg poledancer med en splintret træstolpe. Bare for at tage opmærksomheden fra mobilbeviset.

Ærligt talt...nogle dage tror jeg, at det ville være bedst for mig, hvis jeg arbejdede på et beskyttet værksted.


Nå, men alles sehr gut. Alt er ved det gamle.

Tarmsystem, som i forvejen er ret overbelastet, har fået sin sag for, fordi jeg har kastet min kærlighed på kål i alle afskygninger. Vi er ude i en situation nu, hvor jeg ser mig nødsaget til at holde en kålpause resten af ugen og indkøbe større mængder af Imogas på apoteket, så weekendens planer og aktiviteter ikke ender i fiasko og nervegas.

Uglen har fået en begyndende interesse for madlavning. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det.

Sundhedssøn har brokket sig over min evne til at placere bomber i køkkenskabene, som sprænger med forskelligt interval. Har fået en opsang over at han faktisk ikke rigtig ved, om han gider gøre skabene rene, når jeg alligevel er så sløset.

Og min venindes hjem er hjemsøgt. På førstesalen. Jeg hader det. Er skide bange for små pigespøgelser og er hysterisk bange for at komme til at slæbe hende med mig hjem. Det er faktisk lidt noget pis, for jeg er helt oprigtigt bange for at besøge hende. Benytter ikke toilettet, som ligger på førstesal og kører derfor altid hjem med en gang russisk roulette i trussen, fordi blære er total overbelastet.

Overvejer at give hende en åndeuddrivelse i julegave. Men hvor fanden finder man sådan en henne? Og findes de overhovedet? Eller er de kvaksalvere hele bundtet?









Ingen kommentarer:

Send en kommentar