torsdag den 30. oktober 2014

Posehætte

Nå...

Altså, for læseren med øjne i hovedet, har det ikke været til at undgå at læse, at jeg sådan set har været lidt svingende i mit humør den seneste tid.
Og det er jeg egentlig stadig, hvilket virkelig slet ikke passer mig. Det er jo røvsygt. Livet er bare lidt sjovere, når der er flere smil end nedadgående mundviger.

Jeg er faktisk et ret nemt menneske. Der skal ikke ret meget til at gøre mig glad. Det skal der sgu ikke.
Faktisk forventer jeg ikke urimeligt meget af dem jeg elsker og folk generelt. Ikke andet end at blive behandlet med samme respekt, som jeg giver andre. Og folk jeg elsker? Jamen, de har hele mit hjerte. Med al den naivitet der følger med. (Og naivitet behøver ikke være en negativ ting).

Men selv en skildpadde kan blive forpustet. Hvis den okser længe nok.

Meget ironisk, spiller radioen "only love can hurt like this" lige nu. Og nej, det handler ikke om hjertesorg eller mænd. Men det gør ondt. Virkelig virkelig ondt, når man føler, at ens kærlighed og oprigtighed ikke fortjener respekt. At man er sidste valg. Akkurat ligesom i den forpulede grimme ildelugtende gymnastiksal i 1983. Fuldstændig samme situation. (Med undtagelse af, at jeg dog (trods alt) ikke har en brun velour gymnastikdragt på lige nu)

I starten - når jeg rammes af den følelse - reagerer jeg med at blive en pleaser. Fordi jeg virkelig bare slet ikke kan rumme at føle mig behandlet på den måde. Så jeg kommer med kage til "fjenden", pudser hans gevær og undskylder for at jeg flyttede mig, da han sigtede og skød efter mig. Fuldstændig tåbeligt og selvudslettende, men jeg vil nærmest gøre alt for at gøre alt godt igen. Selv de ting, som jeg ikke er skyldig i.

Og det opnår man bare slet ikke respekt af. Det er bare forstærkende.

Crap. Æv, hvor gad jeg egentlig godt bare få den nervøse mavepine væk. Det er ved at være dyrt i toiletpapir.


Og...

Så var det - at jeg midt i alt dette - fik en identitetskrise og farvede mit hår mørkebrunt med en skyllefarve. Og fortrød to dage senere.
Har vasket hår to gange om dagen. Med dobbelt shampoo. Og så blev jeg desperat. Håret ER ved at blive rødt igen, men det mangler ligesom det sidste. Så jeg googlede.



Endte med to valgmuligheder.

1: Vask håret i natron.
2: Put masser af billig balsam i håret, dæk det til med en badehætte og lad det virke et par timer.

Valgte det sidste. Ejer dog ingen badehætte, men satser på, at en affaldspose virker lige så godt.

(Klistermærket på munden er placeret strategisk, fordi jeg fik lavet en sær mund på billedet. Ligner at underlæben er allergisk overfor overlæben).



Det HAR bare at virke. Savner mit røde hår. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar