er ret lille. Nok sådan ca. maks 700. Resten har jeg skidt ud.
Ja, I læste rigtigt. Jeg er latrinær i aften. (Også i aften). Men for fanden altså...Det er straffen for at være en pålidelig medarbejder. Jeg kan altså ikke rigtig retfærdiggøre at tage en sygedag, når jeg ikke er gennemrusket af influenzavirus og nedlagt med 41 i feber.
Det gik ellers fint. Det meste af arbejdsdagen. Men så begyndte maven at rumle. Og trække sig lidt sammen. (Hvilket er noget af en præstation i sig selv).
Mavekneb gled langtsomt over i veer og jeg nåede faktisk at få tanken: "Hey...tøv en kende...har jeg egentlig haft dyrisk svedig hankyspankypanky uden at være klar over det? Og har det båret frugt?".
Da vagten sluttede, fik jeg knappet frakken og begav mig hjemad. En tur, som normalt kun tager 8 min. En tur, som i dag mindede mest af alt om en tur hen over hele den kinesiske mur.
Veerne tog til på hjemturen. Kunne mærke, at noget gerne ville ud. Og det udløste dagens største bommert.
For jeg havde musik i ørerne, og et kort øjeblik blev mine hårrødder lyse. Jeg glemte rent ud sagt, at selv om jeg med musik i ørerne ikke kan høre omverdenen, kan omverdenen godt høre mig. Noget jeg gerne ville have husket i sekunden inden jeg besluttede mig for, at liste en luft-ve ud. Som vist skreg som en nyfødt.
Jeps, det er mig. Oksende hjemad på fortovet i indre by med koldsved på panden og veer som målte mindst 6 på Richterskalaen. Umiddelbart sød og kvindelig at se på i pænt tøj. Men med en møgbeskidt håndværker gemt i bukserne. Storpruttende i offentligheden.
Men altså - til mit forsvar skal det siges, at det handlede om at komme hjem i ét stykke. Ikke?
Brugte 1 time på sofaen med tiltagende veer. Hvorefter et inferno brød løs - (jeg scorer aldrig igen i mit liv, hvis dette blogindlæg bliver offentlig kendt) - hvorefter mave er vendt tilbage til normal funktion igen.
Burde fandeme have en præmie for mine bedrifter i dag. Synes faktisk at jeg er sej. Trods alt.
To arbejdsdage tilbage inden weekend. Det er vist tiltrængt. Var faktisk inviteret til tøsehyggelarm hos tidligere chef. Noget, som meget vel kunne blive en fremragende sjov aften. Har dog valgt at pleje mig selv i stedet og holde hviledage. Så det gør jeg. Sammen med yndlings dejligste ven, som kommer og er afslappet sammen med mig. Har aftalt med ham, at vi holder lørdag aften med dyner og puder og film. Og masser af rolig hygge.
Og gud hvor jeg faktisk glæder mig.
