mandag den 25. august 2014

BH-Hætte

Ja, jeg ved sgu egentlig ikke, hvad der stikker mig. Pænt sær tilstand at være i, for faktisk er jeg egentlig ret glad. Har planer, som indebærer ting, som kun gør mig glad. Har projekter, som kun vil styrke rygraden. Og er blevet grebet af en fandenivoldskhed og en "jeg skal vise dig/jer".
Ikke på kællingemåden. Ikke noget med drama og intriger. Slet ikke. (Selv om det lyder sådan). Bare mere et stille opråb for min egen skyld.

All good. Aldrig en dårlig ting at prioritere sig selv højt.

Men så er der den anden side af mig. Som åbenbart lige er vågnet og stadig tror, at det er år 1970. Har en voldsom trang til at tænde op i baggården - et kæmpe bål - og brænde samtlige bh'er, mens jeg med slaskebryster - (som er helt som de skal være, når de trods alt HAR holdt 39 års fødselsdag) - vil rende gennem gaderne og brøle et "Nu må det saftsuseme stoppe! Få dog det latterlige kvindeideal ændret! Vi vil ikke finde os i det! Røvhuller!", mens brysterne klapper mig på skulderen.

Kender I det ikke? At når man først har rettet fokus mod en ting, popper det lige pludselig op i alle medier, omgangskredse, plakater, debatter?

Føler mig nærmest som en vandskabning, fordi jeg ikke render rundt med et hår der er blevet skamdyppet i klorin og med øjenvipper der ligner flueben - druknet i mascara, og ligner en der spiller hovedrollen i "Liderlige patienter Vs. sygeplejersken på 3. - Vol. Gangbang de Luxe"
Og har på fornemmelsen, at jeg kun kan score mænd på 55 år og op, fordi man åbenbart har overskredet sidste holdbarheddato i det øjeblik man ikke længere er under 25 år. Hvis man er kvinde, vel at mærke.

Mænd derimod - de tøffer stadig rundt med fremskudt brystkasse og med sitrende nerver i pikken - og vil slet ikke nedlade sig selv til at indgå forhold med ligesindede jævnaldrende kvinder. Fordi de egentlig hellere vil have et trofæ, end noget mere dybfølt og ægte.




Mrm...kan I se. Når jeg først går i gang...

Oooooog altså, hvis ret skal være ret, så har jeg faktisk i skrivende stund tilbud om mere end een date. Fra mænd under 50. Faktisk er en af dem yngre end mig. (Kan dog ikke bestemme mig for, om han ser kær ud, eller om han ligner noget inde fra Fætter BR?).

Gider jeg de tilbud? Takker jeg ja?

Næeh, næppe. Skal først lige have afviklet nogle andre ting. 100%  2000% Totalt og aldeles. (Nægter at lade hjertet banke for nogen, som i bund og grund nok bare synes jeg er halv mand). Men jeg er da smigret. Sgu da ikke hver dag, at en 189 cm. høj mand på 37 år, gør sig til.




Inderst inde er jeg jo slet ikke så kællingeagtig. Overhovedet. Og jeg er da også så håbløs blød, naiv og romantisk, at jeg ved, at der er rigtige dejlige mange modne mænd derude, som i den grad kan matche mig.
Jeg bliver da bare så pisse arrig, når jeg møder dobbeltmoral og når dobbeltmoralen giver sig til at pille mit selvværd af i (faktisk ret så store) flager.


Men...rendyrket feminist bliver jeg aldrig. Det er den hysteriske udgave af en øko-spelt-hirsemor fra Østerbro. Og sådan en gider man jo ikke at være.

Men derfor må man godt blive lidt hysterisk.


Og nu vil jeg se Love Actually.



P.S
Mine prutter lugter af tarteletter i dag? Til gengæld dufter min Prada parfume møglækkert. Har faktisk nærmest lyst til at bage lidt på mig selv.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar