Arhh, men fuck da også!
Okay...så jeg har så tabt mig lidt. Mangler stadig rigeligt, men vægttabet er rigeligt til, at yndlingskjolen er blevet så lang, at jeg træder i den konstant. (Og smækker mig selv i klemme i døren).
Den slæber bogstaveligt hen over jorden.
Alligevel tog jeg den på, da jeg skulle op i byen. Of course, man er vel distræt. (Og den giver altså gode bryster).
Da jeg kom hjem, fulgte der mig en stank af tis uanset hvor jeg gik. Jeg har simpelthen vadet gennem en sø af urin et eller andet sted. Fantastisk! Har nærmest sprittet mig selv af fra top til tå. Og kjolen? Den ryger på 90 grader. Gange to. Med rodalon.
For helvede!
Købte en kage hos Føtex bageren i protest! Og skred hjem med tung bærepose i den ene hånd, og med den anden hånd omkring stoffet i kjolen. (Men til ingen verdens nytte. Stoffet var ligesom blevet marineret i urin på det tidspunkt, hvilket jeg dog heldigvis ikke vidste på det tidspunkt. Man regner sgu da ikke med, at nogen render og pisser på offentlige gader. Troede bare det var regnvejret)
Så jeg havde ingen hænder fri på vej hjem. Og kunne ligesom godt fornemme på blikkene fra modgående, at noget ved mig, ikke var helt godt. Hvilket blev bekræftet, da jeg trådte ind i entréen og fik øje på mig selv i spejlet.
Bryster var hoppet ud over kanten af bh'en. Halvdelen af dem. Den fyldige del af dem. Har fandeme gået med meget gyngende tyrolerbryster hele vejen hjem.
Men ved I hvad? Jeg er ligeglad! Møghamrende ligeglad. De har nok ikke set noget, som de aldrig har set før. Og nu har jeg parkeret mig selv på sofaen, og melder mig totalt ud af samfundet resten af dagen.
Er blevet vasket, så jeg ikke længere stinker af morgenurin. Har en kage i køleskabet. Har kaffe. Har 50". Har Netflix og YouSee Bio. Og har fået dagens motion, fordi varebåndet selvfølgelig nægtede at bevæge sig da jeg smed varene op på dem - så har faktisk helt selv skubbet for 570,- kr. impulsvarer hen ad båndet. Og en af mine eks-kærester har fået en kæreste, som er grimmere end jeg er, når jeg står op om morgenen og har øjenlåg der hænger nede ved skuldrene.
Det er de små ting i livet man skal glæde sig over.