tirsdag den 1. april 2014

Jamen, fuck da jer. Lorteavis!

Ja, jeg svælger stadig i en sø af selvmedlidenhed og pms. Og hysteri. Og den kære avis, som jeg skriver klummer for, gør det edderrøvme ikke bedre.

Hele hytten (Læs: Mediehuset), er blevet inficeret af bønderne ude fra Herning. Som ikke ejer og aldrig har ejet humor.
Og nu er sammenlægningen mellem Hernings avis og vores så lagt endnu mere sammen. Ligner fandeme idéen bag forældreintra. Med andre ord: Skide upersonligt. Og klinisk kedeligt korrekt.

Samtlige klummer jeg har skrevet er sjovt nok ikke flyttet med på den nye avis. Dét er fandeme en gang pis! Der var mange klummer. Og endnu mere vigtigt: Der var mange kommentarer fra læserne, som jeg rent faktisk rigtig godt kunne lide.

Knap to uger efter jeg modtog store roser og komplimenter for min sidste klumme, er jeg nu blevet gemt lidt af vejen.
Og jeg kan kun gætte mig frem til, at det er møddingbaskerne ude fra Herning, der står bag.

Jeg er rasende! Og blandet med pms og Rødhættetemperamentet er det ikke godt. Er faktisk så eddikesur, at jeg ikke engang behøver at tænde for kogepladerne om lidt, når jeg skal lave mad. Skal bare kigge på panden, så bliver den glødende.

Var inde at lure på Hernings avis. Og deres bud på klummer.



Kæft mand...

Enhver der kender mig bare en lille smule vil vide, at selvværd ikke er det jeg vælter mig mest rundt i. Og at jeg ikke ligefrem dyrker det der med at rose mig selv.
Men fandeme om jeg vil gemmes væk og sættes lavere end latterlige billeder af selvbrunede stangvisne menneske fra nattelivet. Der er edderrøvme mere substans i det jeg skriver.

Det pisser mig af. For jeg elsker at skrive. Jeg elsker at kunne få alt ud af ingenting. Jeg elsker kritikken. Jeg elsker roserne. Men lysten forsvinder edderrøvme, når man bliver nedgraderet til samme boks, som "Heeeeej - tihi - fnizzzz - Se hvor fulde og frække vi var i weekenden" billeder, under to uger efter at man fik pisse rosende ord med på vejen.



Well...på den anden side. Bloggen er mit barn. Og her er der i det mindste ingen censur fra forstokkede bonderøve.