torsdag den 20. marts 2014

Noget om sukkersøde komplimenter

Gik omkuld i al min elendighed i sofaen. Vågnede kl. 05:05, og rejste mig fra sofaen i et tempo, som rent fysisk slet slet ikke burde være muligt. Men troede jeg var tæt på at komme for sent på arbejde.

Mrm...helt vildt, Rødhætte. Du skal møde kl. 13:00. Kan du så få fart på de små fede ben!

Vildt sært, at skulle møde så sent. Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal gøre af mig selv på de dage. Og alligevel ender jeg altid med at stå i sidste øjeblik og fedte med makeup på grævlingeøjnene.

Nå...men, mand på 50+ skriver til mig. Ret meget. Og jeg orker det ikke. Er gået i en tilstand, hvor der edderrøvme skal meget til, før jeg interesserer mig for det modsatte køn. (Lige med undtagelse af politibetjente og underarme).
Men hold nu kæft, hvor jeg ikke gider at indlade mig med helt fremmede mænd. Jeg får lidt adhd, når de skriver til mig. Mister simpelthen koncentrationen efter 1½ besked. Og især med denne her mand. Som har bildt sig selv ind, at jeg er noget nær et mirakel.

Jamen i guder...magter det ikke. Bevares, komplimenter er skønne. Men allermest når de kommer fra en man kender. Og allermindst, når de (komplimenterne) er så sukkersøde og kvalmende, at de fuldstændig mister sin betydning.

"Du er sååååå sød. Århh, mit hjerte hopper helt, når jeg kigger på dit profilbillede". (Mrm, det er fordi vægten af mig forstyrrer din hjerterytme). "Du kan umuligt være grim om morgenen!" (Skal vi vædde? Skal vi?) "Du er SÅ smuk". (Hør her, hvis du skal lyve, så gør det ordentligt! Jeg er måske charmerende. Men smuk? Luk nu røven...Kronprinsesse Mary er smuk. Mind the difference!).

Det preller af på mig. Totalt. Vil til hver en tid foretrække komplimenter i stil med: "Hold nu kæft, hvor er du tosset! Skøre kost. Hvor er jeg vild med dig".

Dét ville jeg elske at høre.

Altså, vil da elske søde ord og romantiske komplimenter. Men sgu da kun fra en mand der kender mig. Ikke fra en, der sidder og falder i svime over et ansigtsbillede af mig. Og som slet slet ikke kender min personlighed, og mængden af min kropsbehåring.

Nå, men denne 50+ mand skriver til mig. Har faktisk to beskeder liggende fra ham i min indbakke på Facebook, som jeg ikke har læst endnu. (Hader at Facebook har gjort det sådan, at man kan se når modtageren har læst beskeden).
Og han er da venlig...uden tvivl. Men også alt alt for sukkersød. Han får Komtesse Josephine til at lyde som en psykopat til sammenligning.
Han skriver konstant. Og aldrig med substans. Kun med komplimenter. Og jo flere han giver af dem, jo mere på tværs bliver jeg. Og jo mere på tværs jeg bliver, jo mere giver han mig ret. Og jo mere han giver mig ret, jo mere utiltrækkende forsøger jeg at lyde. Hvilket totalt glider af på ham.

Kan det ikke...!

Han træner åbenbart en del i fitness. Good for him. Men hvad han ikke ved, er jo at jeg foretrækker mænd mere upolerede i kropsbygningen.
Skrev til ham, at jeg da sådan set syntes, at mænd med blød mave kunne være ret så lækre. (Alt med måde, of course). Og det rystede ham åbenbart voldsomt. "Jamen...? Det er jo usundt!!", skrev han.

Ja...og? Det er der sgu da så meget der er.

Og så vendte han på en tallerken igen, og gav mig endnu en kompliment.

Overvejer så meget at sende ham et billede af min mave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar