tirsdag den 15. oktober 2013

Trusseindlæg på afveje

Ved I hvad? Ved I hvad?

Jeg har sådan set ferie i tre dage nu! Skal først på arbejde igen på lørdag. Hvilket faktisk vil sige, at jeg i tre dage kan sove så længe, at pudemærkerne først forsvinder, når jeg skal i seng igen. Det er jo helt igennem fantastisk.


Hvad der er knap så fantastisk er, at jeg mistede noget i trussen den anden nat. Vågnede som altid halvt nede i fodenden på tværs af sengen (hvad laver jeg egentlig når jeg sover?), og fik øjenkontakt med et trusseindlæg.



Ej men for fanden...havde nærmest lyst til at hælde klorin i mine øjne. Og vil på ingen på tænke på, hvordan det kunne ske. (Gad vide om jeg pruttede med en vindhastighed på 17 m/sek?)
Edderrøvme klamt, er det. Lige dér var jeg voldsomt glad for, at jeg ikke delte seng med nogen.


Og så kom jeg til at tænke på (da jeg skrev dette indlæg), da jeg var på den der date engang. Hvor jeg virkelig (virkelig!) skulle på toilettet. Og hvor jeg forede toilettet med så meget papir, så han ikke skulle høre lyden af en brusende flod, at toilettet stoppede. Vandet stod simpelthen helt op til kanten.
Der er jo kun én ting at gøre i sådan en situation: At proppe hånden ned og hive klumpen ud af hullet. Mrmm...Og godt nok vaskede jeg hænder grundigt bagefter, men synes måske alligevel det virkede lidt sært, da jeg bagefter sad i stuen og lod ham kærtegne min arm.

Men trods alt bedre end trusseindlæg på afveje.


Nå...men det er ferie i tre dage nu. Har egentlig ikke voldsomme planer bortset fra at sove længe. Og servicere Uglen og hendes fire overnattende veninder, som kommer i morgen. Og hente chefens datter i vuggestue, og nyde kvalitetstid med hende helt for mig selv. Og ja...nyde livet?
Og ellers går det som det plejer herhjemme. Stille og roligt. Og godt. Teenagerne trives også.

Uglen tegner og hører klassisk musik og nyder ferien. Og sover grusomt længe. Og tager lange bade. Det er helt vildt som hun ligner mig. Lige fra personlighed til hårfarve til saldo på plastikkortet.

Hvilket man ikke helt kan sige om sundhedssøn. Han insisterer på at stå op senest kl. 07:00 her i ferien. Som han siger: "Det er godt at komme op og komme i gang".(Ej, men seriøst! Har han indhaleret en pædagog?) Og så kværner han et halvt bjerg havregryn. Uden sukker, of course. Og så holder han mig til ilden, og bliver ved med at stikke til mig, og bede mig om at overføre de 50,- kr. jeg skylder ham. På hans Mastercard.

Som der på ingen måde er minus på. Eller noget der bare minder om det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar