torsdag den 6. juni 2013

Kønskrans?

Seriøst, hvad fanden sker der i hovedet på dem, som mener at jomfruhinden skal omdøbes til kønskrans?

Kønskrans?!

"Beklager Rødhætte. Dårligt nyt. Du har reddet dig en ordentlig omgang kønskrans. Nu udskriver jeg lige noget penicilin til dig, og så skal du simpelthen pode stænklapperne de næste 14 dage".

Kønskrans? Kan man sgu da ikke kalde det? Lyder som en kønssygdom.

Man kunne da i stedet kalde det: Port, dør, låge, cellofanhinde eller dug. Alt andet end det der hæslige ord.


Nå...hvordan står det til?

Er bagud m. alt. Sådan ca. Arbejder og sover.
- Hytten trænger til en kærlig energisk hånd.
- Håret mangler henna.
- Krop mangler rødvin.
- Ben ligner tæpperulle fra Tæppeland. (SKAL virkelig have dem barberet/vokset, og få noget selvbruner på)
- Tånegle skal beskæres. Er skarpere end TV-Shops multi-razor-super-extreme knive.

Har netop fået færdiggjort klumme til avisen. Tog sin tid. I mit venstre øre skulle spassernabo hamre beton i stykker m.en AK 47. Og i mit højre var G. i gang m. en telefonsamtale m. en person, som åbenbart stod midt i skudlinjen i Afghanistan. Hans toneleje taget i betragtning.

Stresstilstand er i bedring. Tror jeg. Men er simpelthen så grådlabil konstant. Skal intet til, før øjne står under vand.
Tror bare jeg trænger til verdens største knus. Og så skal det nok gå. Det skal det jo. Gad bare godt have peace of heart. Nu.