Indrømmet; jeg har ikke fået spist så meget den sidste uges tid.
Har arbejdet så meget, at jeg har glemt at være sulten. Og aftensmaden har været enormt primitiv.
Ironisk...jeg arbejder i et køkken, men gider ikke lave mad når jeg kommer hjem.
Svarer til at en pædagog ikke gider sine børn, når hun får fri og kommer hjem.
Nå, men tog mig sammen i dag og lavede normal mad til familien.
Og spiste også selv.
Og en halv times tid senere, begyndte maven at sige lyde. Og så sagde det splat. Flere gange.
Hurtigmåsfilijonggonggong.
Nåede knapt nok ud fra toilettet, før jeg skulle af sted igen. Brættet var fandeme stadig lunt.
Og så kunne man sidde der m. eksplosioner og læse det samme gamle kedelige Ude & Hjemme med de samme kedelige "læserne fortæller" noveller, som ikke var blevet et hak mere interessante siden sidst.
(Seriøst; hvorfor ønsker man at fortælle et ugeblad, at man engang havde en nabo, som kom lidt for ofte forbi - uventet?)
Men jeg blev færdig, og trissede ind mod soveværelset. Og så gik teenagedreng derud m. håndklæde under armen, og låste døren. I tre sekunder. Hvorefter døren gik op igen, og han kom ud og lignede en der havde stukket hovedet ned i en "Madame" pose på et offentligt toilet. Total krøllet sammen i ansigtet. Væmmelsen stod malet over hele hans ansigt.
Og så kom bemærkningen: "Hold da kæft mor...helt ærligt...smitter det? Tror du at lugten forsvinder, når jeg tænder for vandet? Nu må du altså lige banke på, hvis det går galt. Så må jeg hellere skynde mig. Føj for satan..."
........
Og jeg skulle ellers skrive klumme til avisen. Men må altså vente til i morgen.
Får...host...jo...host...jo heller ingen løn for det...host host...HOST!!
Så derfor kan jeg godt tillade mig at vente et døgns tid.
