torsdag den 9. maj 2013

Fødderne op og hovedet ned

Ligger vandret. Og nyder det.

Hovedet mast i spænd mellem et hav af puder i sofaen, og fødderne op. Jeg kan li' det. Livet er ikke dårligt på den måde.
Har lige halvandet døgn fri, inden arbejdet kalder på lørdag. Og gæt engang: Jeg kan li' det. Er faktisk en underdrivelse. Faktisk elsker jeg mit arbejde. Og helt ærligt...nok drømmer jeg om den store Lottogevinst, men visse ting kan ikke købes for penge.
Som blandt andet den personlige udvikling, som jeg har været igennem det sidste års tid. Og at nyde at være på arbejde. Og...ja...som at få en ekstra familie. Skønne skønne mennesker, som jeg virkelig holder af.

Nå...tilbage til sofaen. Nyder det. Fødderne nyder det. Har Coca Cola inden for rækkevidde. Kunne dog godt bruge:

En kuffert, en billet, et boarding pas, og et smut til Billund, og videre til Spanien. I en idyllisk hytte.
Eller bare et andet uspoleret idyllisk sted.

Et badekar. M. masser af skum. Og et glas champagne. (Eller en flaske)

Fodmassage.

Rygmassage.

Hovedbundsmassage.

Kulfilter i trussen. Kom til at lette på tæppet. Stanken er uhyggelig.

En ridetur i solnedgangen.
(PÅ EN HEST!)

Beuf Wellington m. ægte bearnaise.

Danske jordbær.

En spindende kat.

Et gavekort på 69743,- til Ikea.

Men resten af aftenen? Hmm...behøver jeg at lægge planer? Tror bare jeg bliver liggende og satser på, at tv'et byder på et eller andet spændende, som jeg kan falde i søvn til.

Total i zen. Dejlig ro og følelse i hele kroppen. Og m. fokus på det der betyder noget lige nu og her.

M. andre ord: luddoven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar