onsdag den 20. marts 2013

It's a beautiful day

Dag startede i undtagelsestilstand. Vigtig møde kl 13:00 slog bunden ud af mig. Bogstaveligt talt.
Verdens bedste slankekur for mig er at være nervøs. Intet ryger ind, men alt ryger ud. I ♥ Lambi.

Men jeg havde åbenbart intet at frygte. Faktisk tværtimod. Det var min hidtil vigtigste jobsamtale af en art. Og de kunne lide mig. Så meget, at jeg fik hvad jeg ønskede mig.
Pessimisten i mig tør dog ikke tro helt på det endnu. Det er trods alt kun 98% sikkert. Men om sådan ca. 14 dage, kommer der stjernestøv ud af begge ender på mig.
Fatter stadig ikke helt, at det virkelig er sandt. Og det bedste er at jeg har verdens bedste arbejdsplads.
Det kræver sgu et hjerte: ♥

Og dagen fortsatte bare i samme spor. Det er helt vildt. Fatter ikke hvad der gik galt. Men G. åd bulgursalat. Helt uden at brække sig. Eller vrænge ansigt.

Men hvordan går det ellers i hytten?

Teenagesøn hiver 10 og 12 taller hjem på stribe. Begriber ikke hvor han har det fra.
Uglen er i gang m. at forberede sig på eksamen, og har åbenbart arvet mit pessimistiske sind. (Damn it). I hvert fald har hun allerede gloet i krystalkuglen og tildelt sig selv et hav af 02'er. She's in a teenage state of mind.

G. har det også godt. Glæder sig vist til at rallysæsonen starter. Thank God at hans egen bil ikke er færdig endnu. Sær hobby. At frivilligt udsætte sig selv for kollisioner og eksploderende biler.

Og mig? Glimrende. Hypokonderen i mig har dog allerede bestilt kiste. Celleskrab! Som nogen har "glemt" at få taget i alt for lang tid. Og nu må jeg så hellere være voksen og få benene smidt op i stigbøjlerne. Hold kæft hvor jeg hader at ligge der. M. plukket høne til fri skue. Mens man lader som om det overhovedet ikke er akavet. Bestiller tid i næste uge.

Klummen på avisen går også fint. Det går som jeg forventede: Nogen kan lide mig. Nogen kan rigtig godt lide mig. Og andre er ved at brække sig i lårtykke stråler. Det er sådan det skal være. Og yndlingsjournalist er genial til at skrive en kort beskrivelse af selve klummen.
Én af dem der kommenterer pisser mig dog af. Typisk provinsfjols, som er negativ og mavesur konstant. Og som åbenbart ikke aner hvad ironi og sarkasme er. Fuck et træls liv han må leve. (Vil bare vædde m. at han udtaler 30 ---> [traivæ] og at hans cd-samling indeholder "Absolute Music Power Man Vol. 1-140"
Men omvendt vil jeg helst ikke undvære ham. Sure mennesker inspirerer mig.
(Årrrhhhåhåhå...jeg må jo være en sand inspiration for mig selv så).


Apropos musik, afslutter jeg m. "Sig det m. en sang":