Sang nummer 1:
Lyshåret Medina-gås. Ualmindelig kedelig træls sang, som jeg ikke engang gider at skrive mere om.
Sang nummer 2:
WTF? Brinck....som står på et løbebånd på scenen. Et løbebånd!? Mens han synger m. lukket mund. Som om han ikke vil ud m. sangen når det kommer til stykket. Hvad helvede gik der galt der? Og hvor mange kalorier forbrændte han?
Sang nummer 3:
Kate Hall. Som vist øver i at ramme flest tonearter i en enkelt sang. Og så vrikkede hun fandeme om på stiletten. *Fnis* Og så afsluttes den selvfølgelig m. den skide vindmaskine. Hvem melder sig frivilligt til at smide den og Celine Dion i en dyb havn?
Sang nummer 4:
Grim buksedragt, som får hende til at ligne en omvendt dværg. Sjældent har man da set så lille en overkrop.
Virkelig sær sang m. stortrommer. Lyder mest af alt om en marchsang. For kvindemilitæret.
Sang nummer 5:
Lyder meget som Infernal. Ehh nej...det var så kun starten. Nu gik hun i gang. Omkvædet er grotesk dårligt. Hvis de kan droppe det, så har de en chance. Hvilket de nok ikke kan.
Og dér ødelagde de det så m. farvet røg på scenen. Farvel!
Sang nummer 6:
Vindens farver. Simone. Tidl. barnestjerne. Som i dén grad ikke er barn længere. Skal jeg da lige hilse og sige.
Wuhuuuu, Danmark har fået en Britney Spears/Shakira. Nå, ikke min smag. Men vil faktisk næsten vædde m. at udlandet vil elske den.
(Hold kæft, hvor er værterne irriterende. Jamen, det er da helt grotesk! Tre dumme gæs, der bilder sig ind at de har humor)
Sang nummer 7:
Nå...nu kommer der en maske på scenen. (??)
"What dåssent kill ju makes juuu stråååångår" Nej nej. Bare nej. Kliché m. kliché på. Og så står den der maske i bagrunden og ligner noget fra "Scream". Og forsangeren synger skoleengelsk.
Sang nummer 8:
Nå nå da da. En royal. Ser man det...Uhh, en fløjte. Lyder irsk.... Hmm, det er da ikke den værste man har hørt her til aften. Faktisk. Og så er det sgu da befriende at se en kvinde, som ikke viser bryster over det hele, men som faktisk fint kan klare sig uden at bruge hud, bryster og inderlår som et dække over manglende talent. Fin sang. Fin og yndig sangerinde. Den hepper jeg på.
Sang nummer 9:
Halløjsa...En skaldet James Blunt. Som synger en alt for sukkersød sang. Og som ikke kan ramme de høje toner. Jävla svenska. "Juuuuuuuu ar så bjutiful tuuu miiiiiii. For miiiiiiiiiiiiiii". Hold kæft!
Sang nummer 10:
Åh gud...Nu kommer ham der X-Factor drengen...(Som har et pissekært smil og ansigt. Nårrhhh. <3)
Han synger som Bros? Fra de glade 80'ere. Uden autotune.
Ej...hold dig til at se kær ud. Dét er du til gengæld god til. Og hvis du virkelig VIL optræde, så få dig en karriere som Milli Vanilli. For det der gør mig trist at lytte til.
Og SÅ er der afstemning. *Trommevirvel* Hvem er de tre finalister?
1: Shakira...aka...Simone. Det vidste man jo.
2: Hende den irske. Som faktisk kunne synge. Tak!
3: Sang nummer 10? Seriøst? Jamen, man kan jo ikke vinde på nuttethed?
Og så sidder Cutfather der pludselig. Den lille glade gris. Og Mylle! Den gamle dreng! Kæft det var tider. M. ham som vært. Dengang mine briller var så store, at mine kinder kiggede ud gennem brilleglasset. Da Kirsten S. stadig brugte anhængertræk som tandtråd. Og hvem husker ikke Fenders!?
Bemærk deres koreografi.
(Gud hvor er Lise Rønnes hoved dog stort!)
Guuuuuud....Herreys! Og Johnny Logan! Og de der briter..."Kisses for me, save all your kisses for me". Den ene af kvinderne ligner Ulla Terkelsen. Bare uden tørklæder. Men de har da ikke glemt knæløftet. Gamle søde krager.
Nå, kom så m. den afstemning!
Jaarrrrrrrrrrrh! Søde smukke Emily vandt. M. irsk fløjte.
Tak for i aften.
