torsdag den 3. januar 2013

Breaking News

Er ligesom stadig arbejdsløs, og i "vent-venligst" tilstand.
Havde ellers de bedste intentioner i morges, da jeg drak min kaffe. Men så bestemte jeg mig for at leve på kanten, og være arbejdsløs til fingerspidserne. Selv Stephanie Mizhelle fra Ishøj ville være stolt af mig. Og byde mig på en lunken Albani på ussel bodega, mens vi skulle snakke om alle de sagsbehandlere hun hader. Og om hvordan hun laver sin frisure...aka Ishøjspringvand.
Så jeg har intet lavet, og udskudt alt til i morgen. Skide smart. Det kommer jeg da slet ikke til at fortryde.

Forresten, hvis I har bemærket sær skrifttegn herinde i perioder, så kommer forklaringen her: 
Mit tastatur! @"#¤%¡@£$!! Mellemrumstasten skal hamres i bund før den aktiveres. Så det tager pisse lang tid at skrive normalt. 
Det er møgirriterende. Og nu ville jeg lige lave en test, hvor jeg trykkede blidt ognormaltpå tasterne, og så sker der ikke en skid. Ellernæsten ikke. Kan I se hvor det går galt?

Nå...det var det udskudte arbejde jeg kom fra. Gråstænkt synes, at jeg skal tage et billede af soveværelsesgulvet. Det vil jeg dog ikke udsætte jer for, men for fanden. Der venter mig 2 timers arbejde dernede. Tøj har på mystisk vis kravlet fra walk-in til soveværelse. Og lagt sig til at sove på gulvet. På mange kvadratmeter.
Og bliver ligesom nødt til at få styr på det. Skal have fundet tøj til julefrokosten m. arbejdet på lørdag. (Gud, giv mig styrke til ikke at være ufrivillig pinlig).

Hov ja...har kickstartet sund livsstil. Og æder proteiner, som fik jeg penge for det. Og prutter mere end der burde være rimeligt. Og krop har det bare meget bedre, fremfor at proppe sig m. julemad.
Var på vægten i går, og vejer mig igen på onsdag. Og hver onsdag fremover. Og så er det, at Gråstænkt skal ud at købe en pakke stegemargarine for hver 500 gram der ryger. "Margarinebjerget"...burde være titlen på min nye bog.  "En autentisk historie om kvinden, hvis krop blev ramt af fedtafgiften".


Nu skrider jeg igen. Jeg har lige nogle projekter der skal gøres færdige. Men på falderebet vil jeg da lige citere en artikel fra den lokale sprøjte:


Anmeldelserne om nytårshærværk bliver ved med at strømme ind til politiet i Silkeborg.
På Røddingvej har en borger i et rækkehus anmeldt, at postkassen er blevet sprængt i stykker, der er tryksværte på et redskabsskur, smurt tandpasta ud flere steder og hældte en masse papiraffald ud i haven.
Flere andre har meldt om sprængte postkasser. Blandt andet på Ansvej, hvor en postkasse til 2000 kroner er ødelagt. På Fyrresvinget i Virklund blev en postkasse til 1100 kroner sprængt i stykker, ligesom der også er ødelagt to termoruder på Virklund Skole.


Okay...misforstå mig ikke. For det er da bestemt skide latterligt at ødelægge andres ting. Men hvad regner de borgere med at der sker, når de melder det til politiet?
Tror de selv på, at politiet stiller op m. hele udstyret (halløjsa!), og går i gang m. at samle dna-spor?
Har de da intet lært? Skru dog postkassen ned inden nytårsaften. Enhver idiot ved sgu da, at postkasser er topprioritet hos bøllerne nytårsaften.
Og herregud altså...tryksværte på redskabsskur og tandpasta på ruder og div..? Det er sgu da bare nytårsaften. Og træls.
Men sgu da ikke nok til at kontakte politiet. Få dog prioriteringerne i orden. Og groft sagt: Få noget andet at gå op i. Eller kontakt jeres forsikring. Det er er fandeme så latterligt, at jeg kunne finde på at troppe op personligt, og male en lille tegning m. tandpasta på ruden.

Bønder!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar