Men hey; så åd man da ikke så meget.
Havde ellers bestemt mig for at drikke mig dinglende fuld. Især da jeg opdagede, at snapsen egentlig smagte fremragende.
Men så kom jeg til at tænke på turen hjem. En times kørsel. I varm bil. Og så droppede jeg det. Og gik i stedet på casino.
Jesus christ! Det er jo en helt helt anden verden, hvor penge bogstaveligt talt kun ER papir.
Og bare det at komme indenfor, kræver næsten en kropsvisitation.
"Har du været her før?" - "Hvad er dit navn?" - "Hvad er din adresse?" - "Må jeg se dit kørekort?" - Er du sød at kigge ind i det kamera der?"
Og så fik jeg altså nok. Kunne under ingen omstændigheder tage dem alvorligt, som de stod der helt stive i ryggen, og i virkelig helt utrolig grimt orange tøj.
Så jeg forsøgte at løsne stemningen lidt, da jeg blev bedt om at kigge ind i kameraet, og lavede derfor überdrevet kyssemund.
Den orange mand fortrak ikke en mine. Men hans blik sagde alt. "Latterlige kvindemenneske! Det her er et Casino. Fald dog død om. Fede so!"
Og så forlangte han fandeme 80,- kr. Bare for at man kunne få lov at komme ind.
"Men der er gratis kaffe, og man må ryge derinde", sagde Mr. Orange.
Og?
1) Hvilken kaffe bruger I? For den har fandeme at være god til den pris.
2) Jeg ryger ikke længere. (*Se bemærkning nederst på siden)
Nå, men så sendte jeg senere Gråstænkt hen til en vagt, som så meget vigtig ud. Bare for at spørge, om jeg måtte tage et par billeder.
Det måtte jeg ikke.
Og sådan liiiige for at slå det fast m. syvtommersøm og jetoner, vendte vagten retur til os, medbringende en endnu mere vigtig mand på 199 cm og et BMI på 12. De ville lige høre, om det var os der ville tage billeder. og det var det. Bemærk datiden, fjolser. Vi fik et nej, og for en gangs skyld respekterer jeg det.
Men den yderst vigtige herre syntes åbenbart at jeg så skummel ud. (Okay...det gjorde jeg måske, thi det gik ikke så godt m. at få fordelt den røde læbestift uden spejl).
I hvert fald stod han og nidstirrede mig, kaldte en anden mand over i grimt orange tøj, nikkede m. hovedet i min retning, og hviskede noget om mig.
Og så blev jeg jo barnlig. Så mens Gråstænkt rendte rundt omkring spillebordene, satte jeg mig ned for at hvile overbelastede trædepuder. Og jo mere den vigtige selvfede mand vimsede forbi mig, jo mere skummel forsøgte jeg at virke. Så jeg sad og rodede i min taske, mens jeg kiggede mig paranoid og skulende omkring, og over skulderen. Manglede faktisk bare temamelodien fra Mission Impossible.
Og det virkede. Fjolset vimsede mere og mere omkring mig, og på et tidspunkt stod han fandeme halvt bag en spillemaskine og lurede.
Ej men for helvede...hvor vigtig tror han lige han er?
Men hold da kæft en verden. Jeg har aldrig før set så mange 1000,- kr. sedler flyve rundt. Det er jeg sgu alligevel for jysk til at kunne forstå.
* Synes jo at det er gået over al forventning m. rygestop. Har været SÅ stolt over mig selv, og stort set ikke haft abstinenser.
Opdagede så i dag, at min damp-cigaret er spækket m. nikotin.
Tror da fanden....
Nå, men se lige et vejr vi blev mødt af, da vi gik mod parkeringspladsen i nat.
Helt helt vidunderligt!
