søndag den 2. september 2012

Spøgelsesuddrivelse.

Havde fantastisk hyggedag m. dejlige veninde A. i går. Lidt shopping, masser af hygge og fantastisk gyser.
Vi lejede et par film i Blockbuster.
Den ene hed "Don't let him in". Hold da kæft en gang lort! Et britisk forsøg på at lave en skræmmende gyser. Big mistake! Da vi nåede 22 min. i filmen, og den kvindelige birolle m. sær accent sagde: "I have an axe, and I will use it!", mens hun stirrede på ketchuphåndaftryk på rude, slukkede vi.
Den anden derimod. Silent House. Hold da kæft. Fantastisk film. Var nærmest ved at æde sofaen. Og chokeffekten blev forstærket af pludselig dunk mod vinduet.
Og det var så her, at jeg viste mit sande jeg.

Mig m. pibende stemme: Gå hen og se hvad det var.
A: Nej, jeg tør ikke.
Mig: Du skal. Det er så klamt.
A: Jamen, jeg tør heller ikke.
Mig: Du bliver altså nødt til det. Hvad nu hvis der står en udenfor?

Og så listede stakkels A hen og lurede ud i mørket. Hvor der intet var. Længere. Men en sms afslørede så, at det var en af A's venner, som havde moret sig fordi han vidste vi m. garanti sad og hidsede hinanden op midt i filmen. Og så ville han hjælpe chokeffekterne lidt på vej.
Tusind-fucking-tak!
Men hvor var jeg dog ussel. Tænd nu hvis det havde været en gyser film vi medvirkede i. Så havde jeg jo faktisk sendt min kære veninde direkte i armene på morderen.

Jeg skammer mig.

Nå, men det mest uhyggelige var ikke filmen. Det var tanken om, at A. faktisk har en spøgelsespige boende. Hun holder til på 1. salen, hvor toilettet er. A. kan høre hende nynne og græde.
Ej, men...føj for fanden.
Så jeg tvang A til at vente udenfor, mens jeg tissede. Hold kæft jeg var bange. Kiggede m. sitrende nerver i hele krop bag bruseforhæng, inden jeg satte mig på toilettet. Og hele tiden sad jeg bare m. tanken: Står hun og kigger på mig?
Tror dog at A har hørt det sidste til hende. For jeg stod faktisk og prøvede noget tøj derude. Ergo: Jeg flashede gærdej og appelsinhud. Så jeg tror ærligt talt ikke at hun tør at vende tilbage. Nogensinde.
Hun er løbet over på den anden side m. store traumer.


Nå, søndags update:

Vågnede med følelsen af at jeg var blevet kørt over af Arrivatog. Hele krop gjorde ondt. Og næsen var stoppet.
G. tog tidligt afsted, og jeg fik kæmpet mig op. Og fik gjort rent, og handlet i Fakta. M. pæn høj feber.
Så har yderst venligt bedt G. om at give mad i aften. Hverken kan eller vil sgu gøre mere i dag.
Har ikke tid til at være syg næste uge. Skal arbejde. Og har et madjob i weekenden.
Så jeg skal faktisk blive rask natten til i morgen. Hvordan gør man det? er det noget m. at rulle sig ind i to dyner, og svede hele lortet ud?

Kan mærke jeg skal ned at ligge igen. Så...vi ses senere.