lørdag den 8. september 2012

Flammecigaret.

Nå...fantastisk afslutning på fredagen.

Yndlingschef og yndlings-K (mand), kom hen til lækre mængder rødvin. Har lovet at jeg ikke går i detaljer, men rygtet forlyder at yndlingschef i overrislet tilstand ivrigt forsøgte at tænde cigaret m. tændt bloklys. Uden held. Hvorefter cigaret der var søbet ind i stearin, blev tændt af lighter, hvilket forvandlede cigaret til verdens første m. stikflamme.
Man skulle nok have været der, men for fanden et syn af hende m. svævende øjne, og flamme for enden af cigaret.

Nå, men dette bliver et hurtigt og kort indlæg. Har en travl weekend m. madjob. Er så pisse nervøs for at jeg glemmer noget, så jeg har sedler overalt. Er vågnet gentagne gange i nat, fordi jeg kom i tanke om flere ting jeg skulle huske.
Og som ekstra bonus, har jeg hovedpine fra helvede. Ikke pga. rødvin (kun lidt), men mere pga. snart ankommet menstruation. Som fandeme altid giver mig hovedpine. Og selvmedlidenhed.

Teenagedatter sover. Teenagesøn snakker m. vennerne. Gråstænkt ser film m. low budget special effects, på Zulu. (Har sgu da aldrig før set så grim en tornado. Ligner røgen fra Bjarnes udstødningsrør).
Og jeg forsøger at uddrive hovedpine. Og kan mærke at det gør mig arrig. Alle lyde irriterer mig. Alt irriterer mig faktisk.
PMS warning: High.

Nå, må hellere afslutte for nu. Har 921 ting jeg skal nå. Og tjekke. Og dobbelttjekke. Og pakke.
Og har et hår som ligner noget der er blevet gnedet mod ballon, og efterfølgende dyppet i olie.