torsdag den 19. juli 2012

Racisme Vs. Politisk Korrekthed.

Helt ærligt....lige så ækelt som racisme er, lige så ækelt er den politiske korrekthed overfor personer med anden etnisk herkomst. Der er en forskrækkethed der er så omfattende, at man knap nok kan sige at man ikke kan lide ægte feta, uden at man bliver anklaget for at man er racist, fordi man generer fetaens oprindelsesland.

I går var den gal igen. Jeg udtalte på den famøse debat, at jeg virkelig ikke kan lide lyden af bønneindkaldelser i moskeer. Og at jeg desuden synes det lyder som kastration af en hankat uden bedøvelse.
Og så var helvede løs. Lige pludselig havde jeg generet muslimerne og det der var værre.

Gu' har jeg da ej. Der er en lyd jeg ikke bryder mig om. En lyd. Ikke et menneske. Det er akkurat det samme, som når jeg siger at jeg ikke kan fordrage Medina, fordi jeg synes hun lyder som en dopet ged.
Men uhadada, så brød helvede løs igen. For så havde jeg jo såret Medinas fans.

??

Jamen, for helvede...Hvis Medinas fans kan blive såret over det, så vil jeg på det kraftigste anbefale Zoloft 200 mg.

Jeg må heller ikke synes at det stinker i Bazar Vest. For uha uha, der er racister der engang har sammenlignet muslimers kropslugt med døde dyr.
Øhh, okay? Så fordi der er et ugennembagt fjols der har sagt det, så mener jeg automatisk det samme?
Nej! Jeg synes bare selve Bazar Vest stinker. Akkurat ligesom at jeg synes at der stinker helt ad helvede til hos Thansen. Og det måtte jeg tilgengæld godt synes, i følge omtalte debattør.
Warum? Jeg har jo generet Thansen lige så meget som jeg generede Bazar Vest.

Kort tid efter var den gal igen. (De der politiske korrekte tørhoveder har virkelig en rede et eller andet sted). For nu blev jeg så næsten sammenlignet med Hitler, fordi jeg sagde at jeg sammenlignede Jehovas Vidner med rotter og myg: Pisse nærgående, og de skal nok finde en vej ind.
"Ej, men det der er bare så totalt meget over min grænse. Man sammenligner bare ikke mennesker med dyr".

Jo. Det gør man. Hvis man ikke tager altid så seriøst, at glorien sætter pressemærker rundt om issen.

For jeg kender en pige, som har dådyrøjne.
Jeg kender også en mand, som er en rigtig hyggelig bamsebjørn.
Hjemmeværnet er en flok bæltedyr.
Jeg kender en kvinde som er en gås.
Da jeg gik i byen, var der altid klamme mænd, som var lige så nærgående som en flue.
Personligt er der lidt ræv og so over mig.
Der er også mennesker der græder krokodilletårer.
Og dem der har hundehvalpeøjne.

Hvad er problemet?

Uh-uh! "Det er fordi at du ikke må genere dem som lissom ikke er danskere, eller som har en anden religion. Du må faktisk slet ikke sige andet end positivt om dem. Sssssimpelthen".

Ti dog stille. Selvfølgelig må jeg det.
Jeg har arbejdet sammen med en Jehova. Hun var sød. Men hendes religion stinker. Men så længe hun ikke prædikede for mig, havde jeg intet problem med hende. Kun med hendes religion.
Jeg må også godt synes at Lars Lilholt ligner noget der bor på havbunden og som synger skrækkeligt. Men derfor kan jeg godt være sammen med hans fans. For det har intet med dem at gøre.

"Ej men, altså....lissom...Hvorfor kan du ikke bare tie stille, hvis der er noget eller nogen du ikke kan lide? Hvis man ikke har noget godt at sige, så skal man tie stille" (Indsæt lyd af glorie der summer)

Hør her, Trunte. I det mindste er jeg ærlig. Du er en af dem der foragter Se og Hør, men som alligevel læser bladet hos frisøren. Med andre ord: Du skjuler dine knap så strålende sider, for at du kan fremstå perfekt.
Problemet er bare at du klinger så hult. For der findes ikke et eneste menneske, som aldrig ever never nogensinde siger noget negativt om noget/nogen.

Forskellen mellem dig og mig er at jeg er mig selv på godt og ondt. Du er en facade på godt og opstillet.