tirsdag den 31. juli 2012

Oles nye autobil...

Indrømmet; jeg interesserer mig ikke for biler. Jeg kan da godt se hvad der er pænt, men det er så det.
Jeg kan til gengæld også se hvad der er grimt. (Kommer sikkert ikke bag på nogen) Og der er virkelig nogle rædsler imellem, hvor man bare tænker: "Hvem fanden har designet den og tænkt: Det er sådan den skal se ud!"

Først har vi det kørende køleskab: Suzuki Wagon. Jamen for pokker den er grim! Og den bliver sgu ikke kønnere af at man smider en ung udgave af Krystle Carrington på på kølerhjelmen.


Så har vi Fiat Multipla. Eller Multigrim, som den burde hedde. Undskyld, men hvad helvede har de tænkt på? "Nå, nu designer vi lige en bil, som hvis den var et mennesker, ville den straks få tildelt en bostøtte fra kommunen, og en førtidspension pga. et meget tilbagestående sind.





Jeg forstår det ikke.

Noget andet jeg heller ikke forstår, og som jeg vældig gerne vil have svar på: Hvorfor filer gamle damer altid koblingen? Er det noget der automatisk kommer med alderen?
Sad udenfor i dag, og ventede på en veninde. Til min højre side sad der to gamle damer i en bil. Vil skyde på at de var omkring 112 år gamle. Og nedsunkne i kroppen, så de næsten ikke kunne kigge ud af ruden.
Men de skulle altså ud fra parkeringspladsen. Bilen blev startet, og så blev speederen ellers trådt ned. Da bilen ikke rørte sig ud af flækken, blev der trykket ekstra hårdt på pedalen. Og først efter 40 sekunders larm fra utålmodig motor, fandt spøgelset bag rattet ud af at hun ikke havde sat bilen i gear.
Og så kom den i baggear. Og ud fik de bakket. I en allerhelvedes støj.

Jamen...? Er det en defekt i venstre fod, som automatisk kommer når man har rundet 80 leveår?