Har fået at vide at jeg skriver meget Nynne-agtigt. Og tak. Det tager jeg som en kompliment. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på at det bestemt ikke er noget jeg har planlagt. (Jeg kom før Nynne og Bridget!)Og hvis jeg kunne finde mine gamle skriverier fra gamle dage, ville jeg også kunne vise jer, at jeg altid har skrevet på denne måde. (Lige med undtagelse af dengang jeg var 13 år, og mente at hjerte rimer på smerte.)
Men er jeg så en "Nynne"?
Nej!
For Nynne er flot og bestemt ikke kikset. Jeg, derimod, kan på dårlige dage godt ligne Birthe Rønn Hornbæk fra visse vinkler. Og Daimi.
Og jeg skriver ikke i et fantastisk højt lix-tal. Fordi det ikke ville matche min personlighed. (Og nej! Det betyder så ikke at jeg er total retarderet. Har trods alt en IQ der er højere end mit BMI. Og skal da lige hilse og sige, at ved sidstnævnte scorer jeg ellers ret høje point).
Men min personlighed er fuld af krummelurer, sære spontane indfald, spøjs fantasi. Og lige så godt et menneske jeg kan være, lige så styg kan jeg være når nogen irriterer mig.
Jeg elsker gode dybe samtaler og diskussioner, og tænker og analyserer generelt ufattelig meget. Men hvis jeg skulle skrive min blog efter sidstnævnte, så ville Marianne Jelved virke som en humørbombe ved siden af mig, og varedeklarationen på Jakabov ville være mere underholdende at læse.
Derfor er lixtallet og indholdet på min blog som det er. For nok er jeg fordomsfuld (og småperifid), men jeg er fandeme autentisk. Og lidt speciel. Men det må så være mit varemærke. Orker trods alt ikke lobotomi.
Har længe haft lyst til at have en blog. Men så kom Bitterfissen, og så ville jeg ikke starte mens hun var på sit højeste. Hun ville til hver en tid være et Rolex ur. Og jeg ville være et Folex.
Men nu er jeg her, og jeg hygger mig gevaldigt.
Hele min teenagetid, var jeg hende den småskøre og småflippede. Hende som var afholdt i klassen, men som bestemt ikke var klassens populære pige. Hende som var eddermisundelig på alle de lyshårede piger i min klasse. (I min verden, så ville lykken kun være gjort, hvis man var lyshåret.)
Men stille og roligt fandt jeg ud af, at det faktisk også er okay at være lidt feisty og flippet. Og at man ikke behøver at være den populære for at have det sjovt.
Og nu er jeg voksen. Tæt på 40 år. Men er nu ikke ensom dame med mørkt og krøllet hår. Er til gengæld lille og buttet (årets underdrivelse), men glad og forelsket i livet, teenagerne, Gråstænkt, familien og vennerne. Og eBay.
Og alt dette helt uden at have en høj uddannelse og en løn i maks lønramme. Og perfekt udseende. Til gengæld hygger jeg mig med kokkejakke og tryllerier i gryderne.
Og kan da prale af at bo i et bette byhus i den rigtige ende af byen. Jo jo. At det så er lejet og trænger til vedligehold og garanteret har en del K3'ere, er blot en detalje.
Og ikke så langt ude i fremtiden står der bryllup på menuen. Og SÅ skal der være fest. Rødhætte-style. Med farver, latter, rødvin og sære indfald. (Skal bare lige have sparet sammen. Men hvis I ikke kan vente, kan I sende mig en besked. Så sender jeg konto- og reg. nummer).
Kys kys og god karma og god weekend til jer allesammen. Og tak fordi I gider læse mine tanker.
