onsdag den 11. juli 2012

Ehhmmm...?

Hvorfor helvede regner det udenfor? Det burde da være årets varmeste dag. Eneste plus ved den silende insisterende regn, er de trælse tyskere på banen. De er gennemblødte. Det er sådan noget man kan sidde inde i sin stue og fryde sig over.

Men regnen skal altså stoppe. Nu! Jeg skal ud at indvie nye løbesko. (Det lyder godt, ikke? Sandheden er at jeg bare skal trave i rask tempo, men det andet lyder mere politisk korrekt).
Har lavet lagkage. Total tøset.

Nå, bruger jo masser af tid på at skumle over savnet af mine cigaretter. Så nu kan jeg mærke, at hvis jeg ikke skal ud at investere i en elefanthue og et skydevåben, og dermed afværge besøg på tanken efter mørkets frembrud, så bliver jeg nødt til at lave en positiv liste over de ting jeg nu kan købe for overskuddet af de penge jeg sparer.
Lad os se. En pakke discountsmøger koster 37,50. Dem røg jeg en af om dagen. Altså en pakke. Og der er i gennemsnit 30 dage på en måned.

37,50 x 30
    1125,-_


Okay...det er en del...For de penge kunne man jo f.eks. købe:

-Masser masser af lækre produkter på Nicehair.dk
-Masser af lækre produkter hos strawberrynet og feelunique.
-Gå amok i Matas.
-Få en ansigtsbehandling.
-En computer. Ville groft sagt kun tage tre måneder at spare op til.
-Tøj!
-Parfumer. Årrhhh!
-Sko! (Til mine snart velplejede fødder).
-Vin- og gourmetoplevelser.
-Og karton rødvin. Fem liter for 149,- Blot et greb i lommen.
-Blomsterranke til cykelkurv.
-Shop-amok i Ikea.
-eBay!!!
-Et nyt tv. Et halvt år, så har jeg sparet sammen til et 50", så jeg ENDELIG kan se tv uden briller.


Fandeme....! Vil sgu da meget hellere have ovenstående end klamme lunger og bodegahofte. Og Bjarne Liller-hud.

Nå, nu støvregner det kun. Tror jeg hiver fat i Gråstænkt, så vi kan komme afsted.