Everytime you are near. Just like me, they long to be, close to you...
(Flg. kunne passende være soundtracket til tysk optræden i dag)
Nej, I slipper ikke. Så hvis I er trætte af at læse om tyskerchef og anstalt, så vend tilbage en anden dag. Bliver nødt til at få det ud af mit system.
Ganske som forventet, kom han svævende ind i morges på lette trin. Som om han gik på skumfiduser. Og sikken et humør. Tysk stemme var næsten i falset. "Haaaaaaaaaiiiiiiii"
Hold kæft!
Han blev så glad for at se den perlende latter, at jeg ikke engang fik et godmorgen. På den anden side, jeg lider ikke over det. Og er ret sikker på at han glæder sig til at jeg fordufter.
Liebe deutsche Mensch. Das Gefühl beruht auf Gegenseitigkeit. (Kære tyske menneske. Følelsen er gensidig).
Han havde en samtale med yndlingskollega i dag. Hvor han ud af det blå spurgte hende, om hun røg hash?
Was ist das? Hun opfører sig normalt og lidt mere til. Hun er stabil i fremmøde, og er 100 pct. gennembagt.
Hvis nogen skulle være under mistanke for at have røget hjernen væk, så er det sgu da ham.
Jeg ved ikke lige hvad han har gang i? Om det er et led i hans psykoterapeut uddannelse? Helt ærligt og mellem os: Enhver kan sgu da få den uddannelse? Er det ikke næsten et AMU-kursus efterhånden?
Han ville blive en sær en af slagsen. Meget mere sær end den psykiater jeg engang var hos. Vi kan godt blive enige om, at psykiatere tjener kassen, ikke? Derfor undrede det mig voldsomt hvorfor der var huller i gulvtæppet hos hende. Og hvorfor hun havde købt inventaret fra et dødsbo.
Hun var enormt hellig. Havde indrammede bønner (ikke dem man spiser), hængende på væggene. Og mens man sad i venteværelset, kunne man høre kirkemusik inde fra det indelukkede konsultationsværelse. Lidt skræmmende. Og endnu mere skræmmende at se på hende. Når hun nu ligger i maks lønramme, hvorfor hev hun så tøj op fra div. containere? En dag havde hun en nederdel på med balloner. Og bare hvide forvaskede ben, og hvide strømper, hvor elastikken var blevet lovlig udfordret og trukket op af skinnebenet. Og så havde hun fandeme en revne i det ene brilleglas.
Helt ærligt; så kan man sgu da ikke koncentrere sig om at sidde og græde.
Tyskerchef bliver med garanti også sær, hvis han bliver psykoterapeut. Insisterer vel på at tage imod patienterne i lederhosen og en lille hat med en grøn fjer.
Nå, men tilbage til jobbet.
Tyskerchef var som forventet i køkkenet stort set hele dagen. Sad og lavede papirarbejde (skrev sikkert romantiske erotiske rim), og sendte øjne efter den perlende latter.
Prinsen vil lyse, hvis ikke prinsen rødmer straks.
Og jeg, Tyskerchef, er munter.
Satyren slumrer. En jomfru dirrer. Og roserne hyler ved det brusende vandfald.
Han deler vist oprindeligt kontor med yndlingschef. Stakkels hende. Så skal hun sidde og høre på hans trælse "Nou"-lyd, og de tyske sange, som med garanti brøler ud af hans lille transistorradio med alt alt alt for meget diskant.
Eller også...så bliver det hendes kontor helt alene. For han vil jo nok opholde sig i køkkenet for at være tæt ved sit livs kærlighed.
Og med disse ord, afsluttes der med soundtracket til dagens farce.
(Bemærk hvordan Hansi Kravler ud af træet, det frække tyske dyr)
