torsdag den 21. juni 2012

I have CDO. It's Like OCD but the letters are in alphabetical order, as they should be.

Sikke en fin lang titel, hva'?

Jeg har OCD. Når folk hører det, så tænker de automatisk på folk der vasker hænder i en uendelighed.
Det gør jeg ikke så meget. Kun det sundhedsstyrelsen anbefaler. Og jeg har også efterhånden nogenlunde styr på det.

Dvs. mine børn er vokset op med en mor med en psykisk lidelse. Uh uh! Skræmmende, ikke?
Nej, egentlig ikke. De har nu ikke mærket synderligt meget til det.
Men indrømmet; de er vokset op i et uhyggeligt rent hjem, da de var helt små. Og sjovt nok, var deres legoklodser sorteret i farver, når de vågnede om morgenen.
Men min OCD kom allermest til udtryk ved to ting: Sygdomsangst og rengøringsvanvid og systemer. (Hov, det var tre ting).
Mht. sygdomsangst, så orker jeg ikke at gå alt for meget i detaljer. Det er simpelthen for deprimerende. Men kan da sige, at der efterhånden ikke findes den sygdom, som jeg ikke har været bange for at lide af.
Det mest pinlige var nok dengang jeg et sted på kroppen, mærkede en kugle. Sveden piskede af mig, og jeg havde næsten ringet til bedemanden. Og så var det at jeg kom til at trykke lidt. Og klemme. Og så var det en skide hudorm. Godt nok velvoksen, men for fanden. Men belastende er det. Og jeg er min læge evig taknemmelig for hendes tålmodighed. Og hendes formaninger om at holde mig fra netdoktor.dk.
Det er nok også klogt nok. For gud hvor blev jeg da autodidakt læge, når jeg klikkede mig derind. På en "god" dag, kunne jeg snildt stille 3-4 diagnoser. Jesus christ. Så der kommer jeg ikke mere. Det er faktisk ligesom ludomani. Hvis man først går i gang, så ruller lavinen.

Og så er der rengøringen. Som jeg er blevet meget bedre til.

At udskyde.

Men det var dælme også på tide. For jeg brugte groteske mængder penge på rengøringsmidler. Det var mit rush. (Gud hvor ynkeligt. Andre kvinder køber sko, jeg købte Ajax og Zuper Bang Tornado 9-in-1 Hurricane Dust Remover.)
Hver morgen startede med en liste over det der skulle nåes. Med tidsgrænser sat på. (No kidding). Og så gik jeg ellers i sving. Gardiner blev vasket 1-2 gange om ugen. Trægulve blev skrubbet 1-2- gange om ugen. (Fuck hvor kommer der mange splinter efterhånden).
Jeg fandt en dag et produkt der hed "Møbelblank". Især det der "blank" nåede mine øjne og tændte små stjerner. Jeg fandt ud af, at toilettet blev skinnende som et spejl, når jeg polerede det med produktet. Som en sidegevinst, blev det så hylende glat, at man kurede rundt på brættet, når man sad på det. (Detalje detalje - lortet skinnede).
Støvsugning var selvfølgelig hver dag, og gerne to gange. Det samme var alm. rengøring. Og så blev græsset slået hver anden dag. På begge led. Der var ikke et eneste gram mos på den arme plæne. Selv forbipasserende frøer blev mejet ned. Og havde jeg gæster, var det ikke mit problem. Så måtte de pænt finde sig i at værten forlod dem, hvorefter lyden af plæneklipperen startede op.

Lejede en damprenser på et tidspunkt, og så blev hele køkkenet dampet. DET var et sus af de helt store. Tænk sig at damp kunne være mere effektivt end Zuper Bang Tornado 9-in-1 Hurricane Dust Remover.

Men mit vanvid toppede nok den dag, hvor mine øjne en sprød tør efterårsformiddag fik øje på alle de visne blade i indkørslen.
En times tid senere lå der stadig blade i naboerne indkørsler. Vores var som støvsuget. Bogstaveligt talt. Jeg havde fandeme støvsuget udenfor.


Ærligt talt...det var udmattende. "Og sygeligt!", tænker I.
B-b-b-bingo. Selvfølgelig er det sygeligt. Det er jo ligesom essensen i det hele.
Men nu er jeg da nået langt mht. min rengøringsvanvid. Det findes der spindelvæv i hjørnerne der kan bevise. Og mit tøjskab. Som er et walk-in-closet. Bildte mig selv ind, at hvis jeg fik sådan et, så ville jeg kunne holde orden. Right! Tøjet er hængt på plads af en tornado.

Men det er nu mere befriende...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar