Genbrugsen: Er ellers vældig glad for genbrugsbutikker. Dog kan det være belastende med de ansatte, som der gror støv på. De tror simpelthen at de sælger guld. Det er et stolt folkefærd, som næsten henter et pensionistkor ind og beder dem blæse en fanfare, hvis man er heldig at få en gratis pose med i købet og et afslag på 5,-kr.
Aldi: ALT er galt i den butik. ALT! Lige fra deres langtidsholdbare mælk (bvadr, typisk tysk), til varene der ligger hulter til bulter på hylderne, fordi det er en tornado der har sat dem på plads, til det bæbrune farvetema (typisk tysk), og til det sære varebånd, hvor man skal smide varene på båndet, og spæne ned i den anden ende, inden de lander på gulvet, fordi tysk designer åbenbart mener, at butikken kan være skide ligeglade med varene, når de ER betalt. Verdammt.
Thansen: Jeg insisterer på at kalde butikken for Thansen (ud i en køre, med sssslem læspen) i stedet for T-Hansen. Så kan de fandeme da lære at skrive butikkens navn rigtigt. Der stinker af Kenned'er og gummi derinde. Og kundeklientellet er bestemt ikke indehavere af Danmarks højeste IQ. Dog er det sjovt at betragte bilerne på parkeringspladserne. Biler der er så sænkede, at de ikke kan køre over en vandpyt, uden at der køber vand ind. Biler med baggagerummet foret med grimme store højtalere. Og førere af bilerne som har en kasket til at svæve på toppen af issen, bukser nede under røven, og tilbehør i form af et stk. trunte, med stinkdyrsfrisure og alt for meget selvbruner.
IKEA: Er lidt splittet, for knuselsker jo deres varer. Men i guder hvor jeg hader at være derude. Der er irriterende mennesker overalt, der er varmt, der lugter af köttbullar, og deres dankortmaskiner går sgu altid i strejke. Pisse pinligt, fordi olm medarbejder (som garanteret hedder Janus eller Olle) kigger på en som om man har et overtræk på 49212,- SEK. (Har ligesom ikke Dankort længere, nå. Ergo hverken mavepine eller overtræk (længere). Blot et alm. kort som der ikke kan laves ballade på). Jävla Svenska.
Vero Moda og andre lign. mainstream butikker: Hvad fanden sker der for de ansatte? Er de trænet i at flå forhænget til prøverummet til side med et "Oooooooog hvordan går det så herinde???", lige i det øjeblik hvor man står i forvaskede trusser, bare ben med 3½ cm. stubbe, og kjolen der sidder i spænd på vej ned over overkroppen? Fandeme da belastende.
Hør her, trunte! Hvis jeg kan passe tøjet, så kommer jeg selv ud og køber muligvis tøjet. Hvis tøjet ikke passer, så kommer jeg stadig ud, og hænger selv tøjet (med de udfordrede sømme) tilbage på plads. Jeg behøver ikke din hjælp. Jeg har store organer, du har små organer. Ergo: Vi to taler ikke samme sprog lige i denne situation.
Bazar Vest: Jeg ved godt at mange elsker at komme der. Personligt får jeg klaustrofobi. Var det under åben himmel på en rejse sydpå, ville jeg elske det. Men inde i en gammel hal, nej tak.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker hos de tyrkiske/muslimske slagtere, men der stinker i hvert fald. Kødet lugter surt/sødligt, og selv om jeg er klar over at levnedsmiddelstyrelsen sikkert aflægger dem vist, så stoler jeg ikke på hygiejnen. Beklager.
Der er mørkt og indelukket derinde på trods af at de virkelig har forsøgt at få det til at ligne gader med fortovscafeer. Minder mest af alt om en by med en kronisk stor tung tordensky, der dækker for solen.
Og så er der deres brugskunstbutikker. Med virkelig grimme malerier med vandfald og lyd af vandfald. Og groteske mængder lysdiodeslanger og hidsigt blinkende lyskæder. Og en forgyldt koran i guldramme. Og lamper med krummelurer ad libitum i messing og guld-look-a-like, som ikke engang Alexis Carrington ville have stående i sit hjem.
Og til de politiske korrekte læsere: Nej, jeg har ikke fremmedfobi. Tværtimod elsker jeg forskellige kulturer. Og havde jeg penge til det, rejste jeg mindst seks gange om året til ikke turistprægede steder. Men Bazar Vest er simpelthen epilepsifremkaldende og samtidig det sted, hvor pynteting og tøj bliver sendt hen for at dø.
Jeg kan så godt forstå, at de herboende muslimer har brug for et sted hvor de kan købe deres egen tøjstil. (Var jeg bosat i Tyrkiet ville jeg virkelig også gerne have en H&M. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så deler vi bare ikke tøjsmag. Og lige så kede af det de ville være at at skulle smide burkaen, og gå i masseproduceret H&M tøj, lige så ked af det ville jeg være, hvis jeg var tvunget til at gå i burka og med snabelsko med 2½ kg. palietter Hold kæft det er grimt. Men then again; det er tyskercykler og Bivamøbler også).
