torsdag den 31. maj 2012

Kunsten at aflive en vingummibamse.

Når jeg spiser vingummibamser, bider jeg altid hovedet af dem først. Kan ikke få mig selv til at starte med benene. Så lider den.

Ja, jeg er åndssvag på det punkt. Og det bliver værre:

- Jeg sørger for at bruge mine krus på skift, så der ikke er nogen af dem der føler sig udenfor.
- Når jeg koger ærter og lign, så må der ikke ligge nogen tilbage i posen, når jeg smider den i skraldespanden. Det er synd, at den ikke skal koges sammen med de andre.
- Da jeg fik nyt tv, fik jeg ondt af det gamle, som uden videre bare blev skiftet ud med en yngre slank model.
- Jeg smider ikke pynteting ud. Eller i hvert fald sjældent. I stedet bliver de samlet i et skab sammen. Så opdager de ikke, at de i bund og grund er kasseret. (Scchhhh)
- Jeg roser Bjarne, når han tøffer op af bakkerne.



2 kommentarer:

  1. Sq altid noget, at det ikke kun er mig, der er sær... Min putte-bil fik altid ros. Og jeg HYLEDE da den skulle skrottes!
    Jeg bryder mig altså heller ikke om, at såre mine ting, ved at smide dem ud. Gælder også bamser!

    SvarSlet
  2. Jo, mine biler har altid fået klap og ros. Klap på rat og instrumentbræt, og selvfølgelig har de aldrig svigtet(på nær én, men den var alvorligt syg, og måtte aflives).

    Alt - Levende som dødt - Fungerer optimalt, når der uddeles ros og kærlighed!!

    Heller ikke her er du alene, Hættepus!

    SvarSlet