Jeg har ondt af mig selv! Helt ærligt; jeg keder mig noget så grusomt. Mit liv er begrænset til sofaen og toilettet. Jeg tør ikke engang at køre ud for at handle, for tænk nu hvis jeg (undskyld sproget) skider i bukserne? Udover pinligheden, så vil jeg også være nødt til at oprette en post på budgetkontoen der hedder Wunderbaum. "Lortebilen" ville pludselig få ny betydning.
Nå...hvad skal jeg lave? Jeg mangler at skrive tale til min søns konfirmation, men det skal vist vente til jeg er frisk igen. Jeg ville ikke kunne holde så vigtig en tale og samtidig stå og tænke på: Denne her skrev du samme dag, som du sked 42 gange.
Kl. er nu 12:56 og det største højdepunkt i dag, har været at jeg har holdt en skive toastbrød i mig. Shit hvor ynkeligt at man sidder her i sin sofa og går enormt meget op i sin afførring.