tirsdag den 17. april 2012

101 dalmadiller.

(Til dem der ikke har læst det: Helene-Marie Blixt er kvinden, som hyggede sig i otte timer med 101 mænd).

Otte timer? Otte stive (bogstaveligt talt) timer. Undskyld, men her må jeg lade mine fordomme pible frem. Det er simpelthen for grotesk. Jeg finder det ækelt. Det er fair nok at have et drive ud over det sædvanlige, men det her? I mine sippede øjne er man et svin med sin krop, når man åbner den som en buffet en hel arbejdsdag.

Otte timer!

"Af hensyn til rettigheder og tavshedspligt valgte Helene-Marie Blixt ikke at filme det, ligesom hun lavede kontrakter med de involverede om, at de kun måtte filme til eget brug, ligesom de havde tavshedspligt om hinanden.
Der er jo nogle af mændene, der har koner og et privatliv ved siden af. Jeg ville ikke risikere, at folk blev sat til offentligt skue. "

Ej, men, hvad ER det for nogle mænd der gør sådan noget? Føj hvor må det da være en klam fornemmelse at skulle på scenen som den sidste.
Og hvorfor skulle gåsen lige have den fremhævede bemærkning med? For lige at øge selvværdet og lade de danske koner vide, at deres mand muligvis har været i manegen med cirkusklovnen? Jeg har virkelig svært ved at tro på, at det ikke er andet end evighedssingler på 48 år, som bor hjemme hos mor og som elsker at køre Scania lastbiler, som har øjnet muligheden for at have sex med en kvinde der ikke skal pustes op.

(Hun ligner i øvrigt en dragqueen.)

Helene fortæller at hun er klar til sex allerede om aftenen igen. Dog kun med en mand.
OM jeg begriber den mand. Det må da være samme fornemmelse som at sætte sig på et brændvarmt toiletbræt. Man VED bare at der er en masse andre røvhuller, der har tilfredsstillet et behov der.