mandag den 28. marts 2016

Når ens væremåde bare er enormt handicappet

Bedst som jeg troede, at jeg var ved at vokse fra uheldige episoder, sker der på to dage flg.:

1: Skulle ud med skrald. I baggården. Hvor der altså ligger et hus, hvor der bor mennesker. Og som har vinduer. (Huset - ikke menneskerne. Ville se mærkeligt ud.). Havde bare stukket fødderne i et par ballerinasko og på underkroppen sad en nederdel ud over et sæt bare ben.
Tuller rundt ude i gården. Samler lidt krukker sammen. Sætter lidt skrald til storskraldbunken. Og går ind igen. Blot for at opdage, at nederdel har sat sig fast oppe i trussekanten. Foran. Hvilket omtrent betyder, at jeg har nuldret rundt udenfor med frit udsyn til knap så velholdt bikinilinje. 


2: Modtager eBay kjole. Som denne gang ankommer i en størrelse, som ville passe mig, hvis jeg havde ædt mig selv. (Man skulle tro, at mini-menneskerne i Kina og Hong Kong havde luret mit brok over alt for små størrelser). 
Vælger dog at tage den på og smækker et "bælte" af chiffon om tajlen, så længden ikke slæber hen over jorden, når jeg går.
Smutter på arbejde - og på vej ned ad trappen, bliver jeg standset og hevet tilbage som en boomerang. Halvdelen af kjolen ligger inde i entréen - under døren. 


3: Får samlet kjole til mig, hiver op og hopper på cyklen. Går glimrende de første 1.4 km. Og så kan jeg pludselig ikke rigtig dreje rundt i pedalerne længere. Kjole har valgt at sno sig rundt om venstre pedal. Og of course et sted, hvor man ikke kan stå uforstyrret i skæv stilling og vikle kjole ud af pedalerne. 


4: Troede jeg havde løst strømpebukseproblem, så de ikke glider ned. Først trusser på, så strømpebukser på og så stramme trusser ud over strømpebukserne.  
Fungerer ikke på mig. O.V.E.R.H.O.V.E.D.E.T. Strømpebukser glider stadig ned, men bliver nu stoppet omkring starten af lårene og danner derfor en besynderlig form på min underkrop. Vi taler ridebukselår x 4. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar