mandag den 12. oktober 2015

Squatty Potty - Skid uden besvær

Hvis du er lidt sart og lever i en verden, hvor tarmsystem og toiletbrug ikke er noget man taler om eller tænker på, så stopper du bare med at læse her. Brok over klamme indlæg modtages ikke.


Jeg så denne reklame...





...og indrømmet; jeg blev lidt nysgerrig. Det gjorde jeg. Hvem kender ikke til at sidde og presse tårer frem i øjnene og læse indholdsfortegnelsen på samtlige shampooflasker og gennemføre tre baner i Candy Crush Soda Saga til tonerne af ungernes banken på døren, inden det lykkedes at blive færdig?

Jeg gør. Det er jeg ikke for fin til at indrømme.


Men altså - ligefrem at gå ud og bruge penge på en skideskammel, synes jeg måske også var lige dramatisk nok.
Så jeg hev toiletspanden frem, op med fødderne, og jeg siger jer; jeg nåede ikke engang at læse mere end en halv artikel om Frederiks kærlighed til Mary, før seancen var overstået.

I'm telling you - It's working!