søndag den 1. februar 2015

Status over januar

Arhh, men for fanden da også, hvor jeg dog elsker søndage! Sådan helt ind bag hjertet! Og allermest når ens hjem ikke ligner noget med vrangen ud af. Så er det bare lidt nemmere at slappe af.


Snupper lige en status over januar måned. Det blev måneden hvor:

- Der forsvandt 5.5 kg. fra mit legeme. Sund fornuft og stress er vejen frem mod et lavere bmi. Og mine hælsporer er i skrivende stund ved at sammenfatte en takketale.

- Mit forbrug af Treo og narrefissenatursovepiller steg til groteske højder.

- Indholdet af vasketøjskurven (og gulvet omkring) sikrede sig en plads til audition til "Hoarders".

- Jeg startede på nyt job. Med stor tilfredsstillelse.

- Jeg lærte et par vigtige livslektioner. Som blandt andet, at det ikke er et ubetinget plus at være godhjertet og lidt naiv. Nogle gange resulterer det i, at nogen vil udnytte det og at de forveksler ens naivitet og kærlige tålmodighed med lav iq og at de derfor tror, at de kan tage røven på en, uden man siger noget til det.
Jeg havde sgu aldrig (og det er sikkert skide naivt) troet, at nogen ville eje så lidt respekt for mig. Og det har edderrøvme skuffet mig og såret mig, at nogen som jeg har haft så høje tanker om slet ikke mener, at jeg fortjener respekt.

Nå...

Januar blev også måneden, hvor:

- jeg fik vasket trægulvene og opdagede, hvor stort et svin jeg åbenbart er under sofaen.
- min sukkervingummiskumslikschokolade-afhængighed blev kraftigt reduceret. (Jeg fatter stadig ikke, det er muligt.)
- min poke-buddy og jeg opnåede 100-prik-jubilæum.
- en ven fra "der var engang" pludselig bankede på min (facebook)dør.
- jeg kom i bund i kropsbehåring.
- jeg langt om længe (og sikkert som den sidste her i landet) fik set The Notebook...





- jeg badede mine bryster i stearin.
- jeg fik lange negle (okay...længerre end normalt) igen for første gang i mange år.
- jeg scorede 476 point på et enkelt ord i wordfeud. (Og skred fra spillet, da modstanderen overhalede mig).


Og nu er jeg klar til en god kommende uge med venneting, hyggenyggeting, familietid, demonstration, og til familiefødselsdag på lørdag. Og generelt klar til februar og endnu mindre sul på kroppen, endnu mindre stress og endnu mindre "hej, nu tager vi lige røven på dig - og vi forventer faktisk, at du smiler imens".