Kan det passe? At jeg pludselig ikke har ord i kø i min mund og mine fingre?
Nja...
Lidt måske. Har i hvert fald bare ikke haft overskuddet.
Status pt:
Nyt job går fint. Glimrende. Har absolut intet negativt at sige om det.
Har nærmest kysset kontrakten i laser.
Jeg kan lide det hele. Opgaverne, menneskerne, omgivelserne. Alles sehr gut.
Wordfeud går også godt. Man ved bare at det er et godt spil, når man får stavet ordet "skræv" til gode point.
Teenagerne har det godt.
Stresssituationen? Helt ad helvede til.
Det er som om, at krop er lidt bagefter. Som en synkroniseret mund i en Bruce Lee film. Som om, at regningen virkelig skal betales nu.
Har nærmest intet overskud. Er træt, men sover grusomt dårligt. Tuder over alt.
Faktisk overvejede jeg meget, om jeg skulle stoppe med at skrive åbent om det herinde. Det er jo unægteligt ret meget at blotte sig selv.
Men på den anden side, gider jeg ikke skamme mig over det. Guderne skal da vide, at jeg i hvert fald under ingen omstændigheder ville holde min kæft, hvis jeg lå herhjemme med åbent benbrud.
Og det er jo bare stress og ikke størrelsen på kønsvorter, som jeg fortæller om. Det er jo ikke tabu.
Det burde det ikke være...
Men...det er altså grunden til min tavshed.
Har hevet et par stik ud og prioriteret. Er nødvendigt.
Skulle ellers have været inde som medvært i radioen og skulle også have haft ordnet et par møder og gjort rent og bagt fastelavnsboller og omrokeret på møblerne i stuerne og og og og, men har måtte erkende, at jeg lige nu og her bliver nødt til at skrue ned og udelukkende prioritere overskud til nyt arbejde og til at kunne være nogens mor.
Gad vide, om man kan luske sovepiller ud af lægen! Er der ikke noget med, at de er blevet lidt fedtede med receptblokken?
Hvis man nu bare får ti? Har jo ligesom ingen planer om overdosis eller noget andet grimt.
På den anden side, så er de bare pænt klamme. Man får jo en sær smag i munden dagen efter. Som om man har suttet på jern hele natten.
Og ikke den gode slags...
