mandag den 20. oktober 2014

Gashætte

Åh for pokker altså også...Har det elendigt. Føler min nakke er lavet af husblas og at mit hoved vejer 81 kg. Mave har givet op efter alt for stort indtag af Kodimagnyl og mit røvhul har fået sit eget liv. (Nej nej, det lyder ikke specielt kvindelig at skrive røvhul. Jeg ved det godt. Men at skrive numsehul er sgu da endnu værre. Og jeg nægter at skrive, at jeg slipper en vind. Der bliver ikke sluppet noget her - det er nærmere en koloni af missiler der har selvantændt synkront. Med andre ord: Jeg er ved at prutte mig selv halvt ihjel og det lugter værre end gamle æggemadder.)

Og sådan er billedet. Jeg sidder i al min elendighed i en sky af ondskab og råd og har ret ondt af mig selv.

Ret meget.

Har bare ligget. Det meste af dagen. Og sovet ganske lidt, blot for senere at vågne med dampende fugtig krop og små febervildelser.

Højdepunktet på dagen:
Jeg er klogere end de der model-gæs i "Hvem vil være millionær".

Dagens Grrr:
Har skændtes med alle de mennesker, som jeg føler skuffer mig. I tankerne, altså, Og som spiller sleske, alt imens de ikke fatter, at de er så indlysende, at jeg udmærket ved, at de er knap så sleske, når man vender ryggen til dem.  Plus dem,  som opfører sig som en træls vendekåbe. Vandt selvfølgelig samtlige skænderier med årets bedste argumenter, som sendte dem direkte i gulvet. Pisseflove og ydmygede.

Dagens nedtur:
Genså gamle afsnit af "Danmarks næste Top Model" og fik oplyst, at kvinder med flad mave og luft mellem lårene, er plus size. (Fuck da for fanden snart den overfladiske lorte verden).

Hvilket udløste:
Nyt skænderi med tåber, som åbenbart føler at de er så skide vigtige og gode og bedre mennesker, at de kan tillade sig at hakke på alle der ikke bruger str. 12 år. Som voksne.
Vandt overlegent. Stadig i tankerne. Er blevet for gammel til drama in real life.

Dagens humør:


















Dagens selvværd:




















Dagens udseende: