lørdag den 15. marts 2014

Almost hit (but never run) bilisthætte

Må jeg sige; selv om jeg ikke er helt ung, så fejler min reaktionstid intet, når jeg sidder bag rattet. Det fik jeg testet i dag, og jeg er voldsom stolt over mig selv.

Kom kørende i firmabilen, havde lige leveret brunch til en kunde, og kørte retur mod firmaet. Lyttede til musik, sang, tjekkede ansigtsusdslæt i bakspejlet, spekulerede over hvad jeg kunne servere i aften...Og så pludselig kom der noget ud mellem to parkerede biler i venstre side.

Når kun lige at registrere, at der løber noget ud foran bilen, og pr. instinkt hugger jeg bremsen i. Og holder helt stille. Og smager lidt på hjertet, som sidder oppe foran drøbelen.

Det var fandeme tæt på. Alt for tæt på.

Jeg behøver dog ikke stå ud at tjekke om næsten-offeret er okay. For det er allerede på vej videre. Kan se det i bagspejlet - dansende ned af gaden. Bekymringsfri. Let.





Fandeme godt, at mine reflekser er så gode. Ville ikke have været til at bære, hvis jeg havde kørt den Faktapose over.